Når man er logget ind skal man vælge "Upload" i menu'en i toppen. Der kommer så en boks frem hvor man kan trække sit billed / sine billeder over i eller man kan vælge "Browse files" knappen og søge efter sine billeder på computeren.
Når man trækker et billed over i boksen med musen, så begynder det at blive sendt til Photobucket. Man kan vælge at tilføje et titel til billedet når det er overført, men det er ikke nødvendigt.
Når det er overført vælger man "Edit" oppe i menu'en. Her kommer ens billeder så frem. Vælg et billed ved at klikke på det.
Nu kommer der så nogle valgmuligheder frem under billedet. Vælg "Adjustment" og derefter "Resize". Husk at billeder maksimum må være 1280 x 720 herinde (Width / Bredde x Height / højde). Det billed jeg har valgt er på højkant, så her er det højden det mest kniber med. Slet det tal der allerede står og skriv 720. Det andet tal justeres automatisk så det passer (kontroller at det overholder 1280 x 720), rør ikke ved skydeknappen "Keep proportions", da den skal være aktiv ("1"). Vælg "Apply".
Nu er billedet ændret, men IKKE GEMT og det er her jeg tror mange kan falde i en lille fælde, for man har jo ændret billedet. Husk at det SKAL gemmes igen, når det er ændret.
Der er nu 2 muligheder for at gemme, oppe til venstre:
1) "Save & replace" / Gem og erstat.
2) "Save as copy. / Gem som kopi.
Jeg vælger 1. Det ændrede billed gemmes og erstatter det der er for stort.
Når det er gemt skal man kigge i menu'en til højre for billedet.
Et af punkterne hedder: "IMG code". Klik på link og det gemmes på din pc (Copy / Kopi), højreklik og vælg "Paste / Indsæt" herinde på forum:
Dette er den kode jeg får når jeg gør det med det billed af Futte jeg lige har gemt og ændret på Photobucket:
Kode: Vælg alt
[IMG]http://i1233.photobucket.com/albums/ff381/Marsvindk/2012-11-04220559_zps5d07da06.jpg[/IMG]
[IMG] starter link til et billed og [/IMG] afslutter linket så forum forstår det, det er også kaldet BB koder (BB= Bulletin Board a.k.a. Forum).
Så nu skulle der ikke være nogen undskyldninger for ikke at kunne vise muttebilleder herinde.
Husk der kan testes hvordan man gør i kategorien "Test". Så det er bare at komme i gang og få det lært.
Spørgsmål til ovenstående vejledning? Så stil dem her i tråden