Opfølgning på hunmarsvin der ikke enes

Her kan der snakkes om marsvinets adfærd, psyke og mentalitet.

Redaktør: Redaktører

Besvar
Zig&Zag
Helt ny med mutterne
Helt ny med mutterne
Indlæg: 7
Tilmeldt: lør 18. aug 2012 23:08

Opfølgning på hunmarsvin der ikke enes

Indlæg af Zig&Zag »

Hej allesammen,

Har de to hunmarsvin der ikke enes. Det er lige pludselig blevet så slemt at jeg ikke tør lade dem gå sammen til trods for at kastraten er i buret. Efter sidste brunst er teddyen ligesom ikke 'faldet ned' igen, og den søger konfrontation med hvirvlen. De sidder så snude mod snude og snakker højlydt på den ikke gode måde og det ender med at hvirvlen rasler tænder. Da teddyen jagtede hvirvlen rundt i løbegården (masser af plads og gemmesteder) i lørdags og pludselig sad med en tot hvid pels i munden valgte jeg at sætte teddyen i et bur for sig selv for at se ad om det kunne hjælpe med lidt alenetid (buret står op ad det andet bur, så hun kan snakke med de andre gennem tremmerne). Da jeg kommer hjem fra arbejde i dag tænker jeg at de lige kan få lidt tid sammen i det store bur hvor de alle 3 har gået sammen, og det ender så desværre med at de ryger rigtig i totterne på hinanden efter at have siddet og truet af flere omgange :( får dem skilt ad uden at nogen kommer til skade, men nu tør jeg simpelthen ikke at prøve at sætte dem sammen igen, hverken i bur eller løbegård.

Hvad gør man? Har haft prøvet at sætte 2 bure sammen så deres 140 x 70 cm bur blev endnu større, men da de 3 små kræ valgte at være i det samme bur næsten hele tiden droppede jeg det igen. Bliver vist nødt til at sige farvel til teddyen :cry: pyha, det bliver svært... Tænker jeg vil ringe til internatet i Rødovre for at høre om de tror de vil kunne 'afsætte' (dvs. finde et godt nyt hjem til hende) et marsvin med sådanne udfordringer. Hun virker i det hele taget utilfreds med de andre selv kastraten så snart de er for tæt på - måske en stor flok vil være det bedste for hende? Er bange for at hun skulle komme ud for noget dårligt fordi hun måske ikke er så nem at placere med et andet marsvin. Alternativet er jo aflivning hviket jeg næsten ikke kan holde ud at tænke på - hun er jo ikke engang 1 år gammel, men hvis alternativet er et omskifteligt liv med dårlige oplevelser... Synes i hvert fald ikke at hendes adfærd virker normal - hun burde vel ikke jagte hvirvlen og opsøge konfrontation når den trækker sig og nærmest flygter i panik? Hvirvlen starter også med at blotte halsen, som jo vist også er tegn på overgivelse.

Nogen gode råd eller erfaringer? Er på bar bund og har efterhånden givet op mht. at skulle få trioen til at fungere. Nogen gode råd til hvordan man finder et nyt godt hjem og om det overhovedet kan lade sig gøre ud fra hendes adfærd?

Mvh. Henriette

Brugeravatar
Louise9460
Godt igang med mutterne :-)
Godt igang med mutterne :-)
Indlæg: 234
Tilmeldt: fre 24. aug 2012 15:17

Re: Opfølgning på hunmarsvin der ikke enes

Indlæg af Louise9460 »

Må jeg spørge, hvorfor du vil af med teddyen? Du har jo også den mulighed, at du kunne prøve at finde en ny hununge (evt. teddy - like speaks to like, du ved) at sætte hende sammen med. :)

Zig&Zag
Helt ny med mutterne
Helt ny med mutterne
Indlæg: 7
Tilmeldt: lør 18. aug 2012 23:08

Re: Opfølgning på hunmarsvin der ikke enes

Indlæg af Zig&Zag »

Hej Louise,

Det må du i hvert fald. Det er fordi at jeg ikke så gerne kan have 2 bure i længden, og da det er teddyen der giver udfordringerne, må det det være hende der skal væk hvis det er :( har selv tænkt tanken om man kunne sætte en yngre ├®n sammen med teddyen, men med hendes opførsel overfor både hvirvlen og kastraten ved jeg ikke lige om jeg ville turde gøre det og så er det jo igen 2 bure (når man ikke har så meget plads).

Da jeg er hjemme hele dagen i dag har jeg faktisk prøvet at sætte alle 3 sammen igen i det store bur og indtil videre er det gået (holder selvfølgelig tæt øje med dem da ingen skal komme til skade) - de 2 piger har truet af hinanden/raslet med tænder men så har den ene eller den anden trukket sig, så ikke noget angreb som i går. Har lavet lidt om på burindretningen (lidt flere etager med træplatforme hvilket de også har haft før) og lige nu sover alle 3, men om de kan blive sammen og om jeg tør det i længden (man er jo ikke hjemme hele tiden) ved jeg ikke rigtig endnu :? der var en anden der havde skrevet til mig på et andet forum, at det jo godt kunne være normal marsvineadfærd med raslen tænder osv. så det kan jo være at det bare er mig der er pylret, men man vil jo de små kræ det bedste og ingen skal bestemt komme til skade.

Mvh. Henriette

Rikke Breiner Kazoos
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 3780
Tilmeldt: søn 18. okt 2009 23:33

Re: Opfølgning på hunmarsvin der ikke enes

Indlæg af Rikke Breiner Kazoos »

Hvor længe har de gået sammen?
Det er ikke sikkert det er teddyen der er problemet. Det lyder til at hvirvlen ikke accepterer hende som alfahun, siden hun stiller sig op imod hende. De er nok rimelig jævnbyrdige og lige stædige. Men kastraten er desværre nok ikke af den dominerende type, siden han accepterer ballade i sit bur, uden at tage affære. Det er svært hvad du skal gøre, men hvis ikke de har gået sammen så længe, synes jeg du skal give dem en chance mere for at finde rangorden. Men selvfølgelig uden bidsår. En hårtot mellem tænderne er svært at undgå, ved sammensætning af voksne hunner. Håber de kommer til at fungere :hug
Billede

Zig&Zag
Helt ny med mutterne
Helt ny med mutterne
Indlæg: 7
Tilmeldt: lør 18. aug 2012 23:08

Re: Opfølgning på hunmarsvin der ikke enes

Indlæg af Zig&Zag »

Hej Rikke,

Tak for input og kram :D De har gået sammen siden starten af april her hos mig og de gik også sammen hos dyrehandlen (ved godt nu at det ikke var det bedste sted at købe sine dyr). Der har aldrig været 'idyl' mellem dem, men efter kastraten kom til (juni) gik det meget bedre og jeg troede de ville kunne gå sammen allesammen :) de to tøser er ca. 7,5 mdr, den ene (hvirvlen) er måske 4 uger ældre end teddyen, men jeg har desværre ikke kunne få et klart svar fra dyrehandlen. Giver mening med at hvirvlen ikke accepterer teddyen som alfa - nu har jeg desværre ikke erfaringen, så det kan godt være at det jeg ser som voldsomt måske bare er almindelig rangordenafklaring; synes bare det er svært at se på at den næsten hele tiden skal flytte på hvirvlen, og så på den noget voldsomme måde (i mine øjne). Kastraten sætter begge på plads ind imellem, men åbenbart ikke nok.
Synes du at jeg bør lade dem gå sammen i længere tid endnu? Vil jo selvfølgelig aller helst kunne beholde begge mine tøser... Og det at de sidder snude mod snude og laver voldsomme lyde og så begynder at rasle med tænderne mange gange i løbet af dagen - betyder det at man skal skille dem ad (jeg troede man måske der måtte opgive at få dem til at enes)? Der er ingen af dem der har fået bidsår, hvilket jeg er nervøs for bliver resultatet og så er jeg også nervøs for om hvirvlen trives hvis den aldrig rigtig kan slappe af.

Mvh. Henriette

Rikke Breiner Kazoos
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 3780
Tilmeldt: søn 18. okt 2009 23:33

Re: Opfølgning på hunmarsvin der ikke enes

Indlæg af Rikke Breiner Kazoos »

Hej Henriette.
Ja så er det jo ikke begyndervanskeligheder de to har, hvis de har gået sammen siden april. Øv altså, jeg ved ikke hvad du skal gøre. Mine plejer at være faldet helt til ro 3-5 dage efter sammensætningen., og det er jo nemmere for mig, som har mange marsvin, at finde marsvin der passer sammen.
Det er selvfølgelig ikke sjov at se på, at den ene bliver jagtet af den anden. Håber andre kommer på banen med svar.
Billede

Brugeravatar
Louise9460
Godt igang med mutterne :-)
Godt igang med mutterne :-)
Indlæg: 234
Tilmeldt: fre 24. aug 2012 15:17

Re: Opfølgning på hunmarsvin der ikke enes

Indlæg af Louise9460 »

Selvfølgelig skal der ikke være konstant konflikt i en marsvineflok, men ellers har jeg fået udstukket den "tommelfingerregel" af mere erfarne marsvinefolk, at så længe de "kun" demonstrerer overfor hinanden, og der ikke flyder blod, så skal man blande sig udenom og lade mutterne selv finde ud af det...

Hvis jeg var i dine sko, tror jeg, jeg ville lade de 3 gå sammen på så god plads, som muligt, holde øje med dem og evt. veje mutterne en gang om ugen for at sikre, at de trives, ikke taber sig osv.

Brugeravatar
Mabitha
Godt igang med mutterne :-)
Godt igang med mutterne :-)
Indlæg: 309
Tilmeldt: tors 1. apr 2010 21:18
Geografisk sted: København NV

Re: Opfølgning på hunmarsvin der ikke enes

Indlæg af Mabitha »

Jeg vil lige sige først, at hvis du med "blotter halsen" mener, at hun løfter hovedet/snuden i sky, så er det det modsatte af overgivelse - det er dominans. Hos marsvin er underdanighed hovedet ned og bakken væk, evt. krydret med lidt hyggelyde (lidt som at sige: "Vi er gode venner, ik?!"). Så jeg er enig med de andre i, at det nok er hvirvlen, der ikke vil acceptere teddyen som alfahun.

Selvom det kræver tilvænning for en som menneske, vil jeg stadig mene, at de sagtens kan gå sammen, så længe der ikke kommer blod ud af det. Mine hanner brugte som sagt også måneder på at brumme, klapre med tænderne og jagte hinanden rundt, og ville nok også være blevet lidt ved med det ind i mellem flere år endnu, hvis ikke min ene han igen havde fået tandproblemer og måtte aflives. Den eneste gang, nogen blev bidt, var det mig, og det var kun, fordi de blev uvenner på en tur til Jylland og i transportkassen jo ikke havde mulighed for at få fred fra den anden, og jeg så lagde min hånd mellem dem. Ellers klarede de det selv hver gang (og også mange gange om dagen), og det uden blod eller egentlige bid. Samtidig kunne de jo også finde ud af at lege lidt eller ellers hygge sig hver for sig, og de tabte sig jo fx ikke af den grund, så trivslen var jo fin nok.

Det, der sker, når du fx tager teddyen ud et stykke tid, er, at hun, når hun kommer tilbage, jo for alvor skal kæmpe for sin plads i rangordenen igen, og derved vil deres kampe blive det vildere. Du giver faktisk hvirvlen en fordel ved, at hun får lov til at blive i buret og derved kan få det som territorium. Så længe du bryder ind, får de ikke løst problemerne selv, og som sagt, er det ikke umuligt, at de kan få gode og glade liv trods et lettere uvenskab - de har også alderen med sig, da kampene nok vil blive færre og mindre vilde, når de med alderen bliver lidt mere tunge i rumpen (og måske også endelig finder en magtbalance). Har du nogensinde ladet dem klare en kamp helt selv uden indblanding? Det må vel fx ske om natten, når du sover, og da du endnu ikke, af hvad du har skrevet, har fundet blod eller sår på den ene eller den anden, når du har kigget til dem om morgenen, og hvis de i øvrigt spiser og tager på, som de skal (husk det med fx at give dem min. to madskåle, drikkeflasker og huse/gemmesteder), så mener jeg ikke, at det er bekymrende opførsel. Jeg ville i hvert fald ikke overveje at sælge/give den ene væk eller aflive hende, når det ikke står værre til.

Jeg ved fra mig selv, at sådanne kampe til at begynde med kan virke meget voldsomme, og at det som et følsomt menneske kan være svært at tolerere/acceptere den (hårde) måde, ting ofte løses på i naturen, men det er nu en gang en del af det at have dyr. Det lyder måske langt ude for dig, men for mig giver det til en hvis grad mening, at vi bliver sat sammen med dyr og mennesker, som vi kan lære noget af på den ene eller anden måde, så vi kan vokse, og noget af det, som jeg bl.a. har lært af mine krigeriske dyr, er at give slip på bekymringen og ønsket om kontrol omkr. deres konflikter og stole nok på dem til at lade dem løse dem selv, hvilket de så også har gjort. Det er godt at være opmærksom og være villig til at skride ind osv., men det handler om at finde grænsen for, hvornår det er påkrævet, og hvornår det ikke er, og dine to damers konflikter ville jeg - om ikke andet indtil videre - placere i den sidste.
Mvh Maja, Arkimedes, Ella og Sorte :D

Zig&Zag
Helt ny med mutterne
Helt ny med mutterne
Indlæg: 7
Tilmeldt: lør 18. aug 2012 23:08

Re: Opfølgning på hunmarsvin der ikke enes

Indlæg af Zig&Zag »

Hej allesammen,
Mange tak for input :D kan godt se jeres pointer. De skal selvfølgelig selv finde ud af det, og ved også godt det med at når en er væk fra buret så bliver det de andres territorie, men følte bare at jeg blev nødt til at gøre noget når hvirvlen virkede panikslagen fordi teddyen jagtede den i løbegården af flere omgange.
De går stadig i buret sammen, og de slås ikke, men der er en masse virak ved at teddyen opsøger hvirvlen og så flygter den nu bare i panik. Det jeg er nervøs for er at hvirvlen bliver stresset og mistrives når den hele tiden skal være på vagt :? hvor længe er det ok at blive ved med at prøve hvis det fortsætter? Jeg ved godt at der ikke er bidsår, men jeg synes godt nok bare at de er noget længe om det når de nu har gået sammen siden april. De har 2 madskåle, 2 drikkeflasker og flere sovepladser/gemmesteder så synes jo ikke det kan være det og buret er som sagt 140 x 70 cm. Teddyen virker bare nærmest 'mobbende' overfor hvirvlen - hvis den ligger og hygger sig i høbunken, så går der kun et øjeblik så er teddyen der for at flytte den, hvis den ligger under en platform så skal den da også flytte sig, og det er så ikke engang fordi den selv vil ligge der. Men måske jeg har et for idyllisk billede af at de burde kunne spise sammen i høbunken osv. Det kan hvirvlen godt med kastraten hvor teddyen tværtimod brokker sig højlydt hele tiden hvis den synes kastraten ligger for tæt på i høbunken, og hvirvlen bliver så bare jagtet væk. Ville ønske der var noget mere harmoni, og man kan nærmest helt miste lysten til at have de små kræ når der sådan er konstante udfordringer (det føles i hvert fald sådan). Man vil jo de små kræ det bedste.
Hmm, det kunne da godt lyde til så at det ikke var overgivelse, men tværtimod dominans når hvirvlen har blottet halsen. Dvs. det den gjorde var at blive sidden og så strække halsen helt og så kunne teddyen eller kastraten få lov til at snuse/puffe op og ned af halsen/struben.
Er i tænkeboks og må se tiden an...
Mvh. Henriette

Besvar