Jeg havde en lidt grim oplevelse med Nudee igår.
Jeg skulle ordne hendes bur, men jeg lagde mærke til at hun blev ved med at vaske sig mellem bagbenene.
Jeg tog hende op og kiggede hende nærmere efter. Der sad noget brunligt hårdt i urinrøret
Jeg prøvede at mærke forsigtigt efter og kunne mærke der sad en stor klump.
Jeg pressede den ud, og Nudee som ellers altid har været stum skreg meget højt
Men ud kom der en stor sten på ca 1 x ┬¢ cm
Stakkels lille pige, hvor må det have gjort forfærdeligt ondt. Men nu er hun kommet af med den og hun virker rigtig glad og tilfreds.
Det undrer mig meget at hun ikke har pivet når hun har tisset. Hun har virket lidt træt den sidste tid, men det troede jeg bare var alderen.
Jeg har snakket med dyrlægen og hun sagde hun ikke skulle behandles yderligere, medmindre hun får symptomer på blærebetændelse.
Idag virker hun bare SÅ glad og tilfreds.
Blære sten
Redaktør: Redaktører
Blære sten
Nina Nielsen
- Kjelin
- Mutteforumjunkie :-)
- Indlæg: 6946
- Tilmeldt: lør 9. jun 2007 21:43
- Geografisk sted: Roskilde, Sjælland
- Kontakt:
Re: Blære sten
Puh av av jeg har selv haft en ældre hun hvor jeg en dag mærkede en stor hård sten helt nederst i urinrøret. Det var meget tæt på åbningen, men hun måtte opereres for at få stenen ud. Hun klarede operationen helt uden problemer, og der var ikke noget efterfølgende.
Re: Blære sten
Godt din pige klarede en operation blev hun heller ikke behandlet med noget bagefter? Jeg ville have haft noget smertestillende med det mente dyrlægen ikke var nødvendigt. Jeg tænker det må svide noget der nede.
Nina Nielsen
- Kjelin
- Mutteforumjunkie :-)
- Indlæg: 6946
- Tilmeldt: lør 9. jun 2007 21:43
- Geografisk sted: Roskilde, Sjælland
- Kontakt:
Re: Blære sten
Jo hun fik bestemt efterbehandling. 10 dages baytril pga infektionsrisikoen samt nogle dage med metacam.
- Mysteries
- Har styr på mutterne :-)
- Indlæg: 677
- Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
- Geografisk sted: Glostrup
- Kontakt:
Re: Blære sten
Jeg har fjernet/fået fjernet sten fra det nederste af urinrøret på mine marsvin 5 gange. Et af dem fik det to gange, og der er en risiko for at det kommer igen, så du skal holde øje med Nudee fremover. Selv gør jeg det at jeg en gang imellem, f.eks. ved kloklip og som regel oftere end det, mærker ovenover mine hunners kønsorganer, for at mærke om der sidder en sten. Efter at have oplevet det så mange gange, har jeg den teori at mange marsvin får små sten som passerer ubemærket ud gennem urinrøret - og kun når de er lidt større, eller hvis ejer er meget opmærksom, lægger vi mærke til dem selv. Som dig har jeg også stået og fjernet en selv uden bedøvelse, men det var fordi hunnen var 5 år gammel og lige havde været igennem en stor operation for ovariecyster, og jeg mente det var for risikabelt at lægge hende i narkose igen, sammenlignet med hvor yderligt stenen sad og at den godt lige kunne smuttes ud. Hun fik selvfølgelig smertestillende efterfølgende. I de andre tilfælde er stenene blevet fjernet i narkose, og kun i et tilfælde har det været nødvendigt at skære - de andre har kunnet smuttes ud. De har altid fået smertestillende bagefter, men ikke nødvendigvis antibiotika, da der i de tilfælde hvor de er smuttet ud ikke er sket noget større indgreb som kan give anledning til infektion. Stenen kan selvfølgelig have revet lidt i indersiden af urinrøret, så selvfølgelig skal man holde øje med at der ikke går infektion i efterfølgende.
Man kan undre sig over at urinrøret kan udvide sig i en sådan grad at en sten i de størrelser vi hører om kan passere. Jeg mener det er fordi det er lavet af samme epithel (væv) som blæren, som jo kan udvide sig helt enormt. Cellerne i det her epithel kan ændre form alt efter hvor meget der presser på dem (dvs. hvor meget væske der er i blære og urinveje), sådan at de går fra at være helt kubiske når der ikke er noget der presser (dvs. væggen bliver tyk og ikke udspændt) til at være helt flade når der er noget der presser på dem (dvs. væggen bliver meget tynd og udspændt, og der er plads til mere indhold). Måske er det også derfor vi ikke hører dem klage sig så meget?
Man kan undre sig over at urinrøret kan udvide sig i en sådan grad at en sten i de størrelser vi hører om kan passere. Jeg mener det er fordi det er lavet af samme epithel (væv) som blæren, som jo kan udvide sig helt enormt. Cellerne i det her epithel kan ændre form alt efter hvor meget der presser på dem (dvs. hvor meget væske der er i blære og urinveje), sådan at de går fra at være helt kubiske når der ikke er noget der presser (dvs. væggen bliver tyk og ikke udspændt) til at være helt flade når der er noget der presser på dem (dvs. væggen bliver meget tynd og udspændt, og der er plads til mere indhold). Måske er det også derfor vi ikke hører dem klage sig så meget?
Christina
-
- Godt igang med mutterne :-)
- Indlæg: 206
- Tilmeldt: tors 7. apr 2011 22:10
- Geografisk sted: København N
Re: Blære sten
Det er helt rigtig - det du tænker på hedder overgangsepithel eller transitionelt epithel og findes også i urinrøret.Mysteries skrev: Man kan undre sig over at urinrøret kan udvide sig i en sådan grad at en sten i de størrelser vi hører om kan passere. Jeg mener det er fordi det er lavet af samme epithel (væv) som blæren, som jo kan udvide sig helt enormt. Cellerne i det her epithel kan ændre form alt efter hvor meget der presser på dem (dvs. hvor meget væske der er i blære og urinveje), sådan at de går fra at være helt kubiske når der ikke er noget der presser (dvs. væggen bliver tyk og ikke udspændt) til at være helt flade når der er noget der presser på dem (dvs. væggen bliver meget tynd og udspændt, og der er plads til mere indhold). Måske er det også derfor vi ikke hører dem klage sig så meget?
M.h.t. til smerte ville jeg, som udgangspunkt forvente, at dyret oplevede smerte når en sten passerede både fra blære til urinrør og hele vejen ud og gennem urinrørets åbning. Jeg vil hellere smertelindre en gang for meget, end en gang for lidt (jf. ny forskning om smertelindring og rekonvalescens og min egen etiske holdning). Jeg synes også, at forklaringen med overgangsepithelet, som årsag til, at dyrene ikke "klager sig" så meget lyder plausibel. Dog tror jeg, at den største grund til dette er, at marsvinet som flokdyr ikke vinder noget positivt ved, at udvise tegn på smerte og svaghed.
Mange hilsener,
Maria Voigt
Maria Voigt