ååh du står i en situation som rigtigt mange osse har prøvet - og så lærer man pr automatik at dobbelttjekke køn, når man kigger marsvin
Anyways... træk vejret!
Oftest går det nemlig godt. Men vi kan starte fra en ende af.
Er de skilt ad nu? Hvis ikke, så få det gjort. Ikke fordi hannen vil gøre ungerne noget - men hun vil komme i brunst igen ganske kort tid efter fødslen, og så ryger han jo på igen.
Hunnerne bygger som sådan ikke rede.. men de bliver noget besværede af mavsen, og så bliver de noget mageligt anlagt. Ofte ser man dem grave hul til maven, når de er i slutningen af drægtigheden. Mange camperer mere eller mindre i madskålen og flytter sig kun for at få noget at drikke... og ja, en del drikker mere... der ligger sikkert osse nogen små lømler derind og moser på blæren.
Rigtigt mange hunner vælger at føde når der er stille omkring dem.. dvs sådan efter midnat og ud på de små timer... så man kommer ind til bebiser om morgenen.. Det er så en ulempe hvis det går galt, for man når ikke at opdage det - det gør man så heller ikke nødvendigvis selvom man er vågen, for det kan gå lynhurtigt... jeg havde en der fødte 2½ unge og fik en blodstyrtning, hvor jeg kun var ude af rummet i 20-30 minutter. Men altså... i langt de fleste tilfælde går alt efter planen, så du kan ligesågodt trække vejret dybt allerede nu

Hvis du er så heldig at være tilstede ved fødslen, så når de får veer.. så ligner det sådan et hik, når ve-krampen kommer. Nogen hunner siger en lille stønnelyd, andre siger ikke et pip. Men når først veerne kommer, så skulle det hele gerne komme som perler på en snor... hvis der går mere end ½ time imellem 2 unger, så ville jeg personligt gå i panik og fare ned til min dyrlæge.
Med førstegangshunner, så kan der ske det at de ikke rigtigt ved hvad de skal gøre - sådan at de kan få brug for hjælp med at pakke ungen ud. Du må gerne røre nyfødte marsvineunger - det er mødrene fuldstændigt ligeglade med. Så her langer du bare ind og får hul på fosterhinden... og når først der er hul så ungen kan trække vejret, så planter du bare ungen under mors næse, hvorefter instinkterne i 99,99% af tilfældene tager over. Det næste problem førstegangshunnerne kan have, er, at de bliver så optagede af at pudse og polere på en unge, at de lissom iklke opdager at der kommer flere ud i den anden ende... så igen dykker man ind, får hul på fosterhinden og lægger op under mors næse.
Mine hunner har efter fødslen ofte ladet ungerne ligge, og så lige selv taget en lille morfar, fået noget at spise osv - og så vendt retur til ungerne bagefter.
Men lige nu, der kan du ikke gøre så meget andet end at give hende ro og masser af god mad... og så vente... hvor det sidste er det sværeste
