Hormonelt betinget pelstab

Spørgsmål og svar om sygdomme hos marsvin.

Redaktør: Redaktører

Besvar
Anna
Godt igang med mutterne :-)
Godt igang med mutterne :-)
Indlæg: 98
Tilmeldt: lør 4. sep 2010 08:55
Geografisk sted: København
Kontakt:

Hormonelt betinget pelstab

Indlæg af Anna » lør 6. jul 2013 18:18

Hejsa

Er der nogen der har erfaring med hormonelt betinget pelstab og om man evt behandler mod det?

Marsvinet er 1,8 år, og opfører sig normalt men hun har jo så symmetrisk pelstab. Og jeg har været til dyrlægen med hende, og der hun fik diagnosen. Dyrlægen var ikke klar over om man kan behandle mod det, derfor jeg ville høre om nogle af jer ved om man kan gøre noget? Og er det noget der generer marsvinet?

Brugeravatar
Mysteries
Videnspanel
Videnspanel
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Re: Hormonelt betinget pelstab

Indlæg af Mysteries » man 8. jul 2013 20:31

Hormonelt pelstab skylde som regel cyster på æggestokkene (ovariecyster). Ovariecyster er meget udbredt, omkring 90 % af alle marsvinehunner får det, men langt fra alle får symptomer eller bliver generet af det, så derfor er der kun få der lægger mærke til det. Symptomerne er, udover det symmetriske pelstab (hvor huden er helt fin og glat og hårene bare falder ud, dvs. uden skæl eller rødme), en øget hormonel adfærd, kruster eller skorper omkring dievorterne og endelig kan man mærke cysterne i marsvinets bug hvis de er store nok. De kan blive op til 4 cm i diameter ifølge litteraturen, men jeg har på klinikken set en cyste på størrelse med en clementin!
Der er flere forskellige ting man kan gøre for at behandle det, men mange marsvin lever fint med deres cyster, så det er en vurdering i hvert enkelt tilfælde om der BØR gøres noget. Bliver de meget store er det klart at de kan give marsvinet problemer og trykke på organer, men så længe de er relativt små eller slet ikke til at mærke, ville jeg måske ikke gøre så meget. Det helt store dilemma opstår når man så tænker at de måske ikke er et problem nu og her, men kan blive det senere - bør de så fjernes?
Den eneste sikre måde at fjerne cysterne på er ved at sterilisere hunnen. Det er jo langt fra risikofrit, men heller ikke helt umuligt. Og det er især her man skal veje for og imod, om det er nødvendigt at gøre det.
Derudover kan dyrlægen dræne cysterne ved at punktere dem med en kanyle. Igen ikke helt risikofrit og de kommer muligvis igen. De bliver ikke fjernet, men bare mindsket.
Og endelig kan man prøve at mindske dem med hormonel behandling vha. humant choriongonadotropin (HCG-hormon), f.eks. Pregnyl. Her giver man injektioner med 100 IE (internationale enheder) 1 gang ugentligt i 3 uger. Det er virkelig virkelig lidt der skal til (0,02ml)!

Jeg har selv et marsvin med ovariecyster og har prøvet hormonbehandlingen på hende og på en af vores klienter, og synes ikke rigtig det gjorde nogen forskel. Jo hårene voksede ud igen, men på min egen tabte hun dem bare igen senere, så det ved jeg ikke om ikke var sket alligevel. Dermed ikke sagt at det ikke kan virke for andre.
Som det er nu går hun rundt med små let krøllede hår på flanken (hun er ellers langhåret) og taber dem med jævne mellemrum, hvorefter de vokser ud igen. Hendes cyster er 2-2,5 cm (en i hver side), og jeg har ikke turdet operere hende fordi hun er en ældre pige og det vil være et lidt stort indgreb. Hun har nu gået med de cyster i 2 år vil jeg tro, og har udover pelstabet og lidt skorper om dievorterne ikke nogen symptomer. Men jeg går selvfølgelig og holder øje med om de vokser yderligere og om hun trives i øvrigt.
Christina

Anna
Godt igang med mutterne :-)
Godt igang med mutterne :-)
Indlæg: 98
Tilmeldt: lør 4. sep 2010 08:55
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Hormonelt betinget pelstab

Indlæg af Anna » man 8. jul 2013 20:37

Tusind tak for svar. Beskrivelsen med symptomer du giver er fuldstændigt som mit marsvin. Dog kan man ikke mærke cysterne, for dyrlægen snakkede om at man kunne åbne hende op og se om der var cyster. Dette synes jeg dog var for voldsomt, da marsvinet har det godt. Men det lyder da ihvertfald til at det er den rette diagnose.

Besvar

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst