Hvad gør man lige???

Spørgsmål og svar om drægtighed, marsvineunger, fødsler m.m.
Ønsker du at vise dine nye unger frem eller fortælle om dem, så benyt "Præsentation og billeder af unger".

Redaktør: Redaktører

Besvar
Ava
Helt ny med mutterne
Helt ny med mutterne
Indlæg: 1
Tilmeldt: tirs 3. sep 2013 09:47

Hvad gør man lige???

Indlæg af Ava »

Hej,
mine piger fik i Maj måned 2 marsvineunger fra en dyrehandel.
Dyrehandleren forsikrede os for at det var 2 hunner.
Men samme dyrehandler vidste åbenbart ikke en meter, han sagde også at de ikke måtte få grøntsager før de var min 6 måneder, så havde vi ikke selv undersøgt det, ville de ikke have fået noget, de stakler.
Vi var så på ferie og bortrejst 1 måned og dyrene blev passet hos et privat par.
Da vi så fik dem hjem, syntes jeg godt nok at den ene var blevet lidt fed, og den blev bare federe og federe og der var tydelige bevægelser i maven.
Så for en uge siden fik den så 4 unger.
Jeg fjernede så hannen (som det jo må være) med det samme og satte ham i et bur for sig.
Hunnen har gjort det rigtig flot, har passet ungerne fint og de er allerede blevet meget større.
Men hvad gør vi af dem?
Vi vil på ingen måde have flere end de to.
Vi har talt med indtil flere dyrehandlere, der gerne vil have dem, men pga den dårlige oplevelse vi selv havde med købet, vil vi hellere aflevere dem til andre,private eller opdrættere el.lign.
Er der nogen der ved om hvor man kan henvende sig?
Får man dem faktisk solgt igennem Den blå avis?
Ungerne er super søde, virker meget aktive og spiser virkelig godt.
To af dem ser ret specielle ud; den ene er fuldstændig brun overalt og den anden er helt hvid, med store grå pletter omkring hvert øje, så den ligner den har maske på.
Håber virkelig at der er nogen der har nogen gode fif, for de skal jo hjemmefra om 3 ugers tid.

mvh Ava

Brugeravatar
Mysteries
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Re: Hvad gør man lige???

Indlæg af Mysteries »

Hej Ava
Din historie lyder meget som en vi hørte på mit arbejde (dyreklinik i København). Er det en dyrehandel i Københavnsområdet tilfældigvis? Ikke at du skal sige nogen navne her (det vil admin ikke have), men du må gerne sende mig en pb med navnet, så kan det være jeg kan tage kontakt til dem som repræsentant for DMK.
Først og fremmest kan du sætte dem til salg herinde. Tag nogle fotos - det sælger altid meget bedre. Så skal du have dem kønsbestemt. Kan du selv det? For ellers er der sikkert nogen der kan hjælpe. Jeg gør det gerne hvis du enten kan komme til Glostrup eller Kolding. Og jeg kan se du allerede har styr på at de skal være min. 4 uger, men husk også helst en vægt på min. 300 g. før de tages fra.
Du kan også sagtens sætte dem til salg på den blå avis. Jeg oplever en vis efterspørgsel på marsvineunger i øjeblikket, især ikke-langhårede. Stil gerne krav om at de skal have selskab når de kommer ud - det vil marsvinene være glade for. Det er meget normalt at tage min. 100 kr for dem, hvis ikke mere. Pengene kan du jo bruge til en del af betalingen for kastration af din han, så du ikke står i samme situation igen (hvis jeg må være så fræk at foreslå det ;) ).
Christina

Brugeravatar
Marsvin
Administrator
Administrator
Indlæg: 4891
Tilmeldt: man 19. jan 2004 12:58
Geografisk sted: Albertslund
Kontakt:

Re: Hvad gør man lige???

Indlæg af Marsvin »

Mysteries skrev:Først og fremmest kan du sætte dem til salg herinde.
Det kræver at man er en aktiv bruger i henhold til vores regler.

Salgsannoncer er KUN for aktive brugere - Regler - 21/7 2008

Som overskriften siger er annoncering af marsvin og marsvineting kun for AKTIVE brugere af forum. Kategorierne er en service til de aktive brugere og ikke en opslagstavle for 'enlige svaler' - de henvises til brug af andre medier til dette.

En aktiv bruger er som følger:
1) En bruger med minimum 50 indlæg
2) En bruger med minimum 50 indlæg og max 1 mdr imellem annonce og sit sidste indlæg (som IKKE må være en salgsannonce eller i en egen tidligere annoncetråd).

Dvs. at har man først har opnået at poste 50 indlæg, så er den hellige grav ikke bare velforvaret. Har man f.ex. postet i en tråd d. 24. februar, så kan man ikke være 'stille' og derefter poste en annonce i maj.

Fra dags dato vil annoncer fra ikke-aktive brugere blive slettet uden varsel.

OBS
Der vil blive vurderet om der er tale om urent trav i en brugers aktivitetsniveau - altså om det er reel deltagelse på forum, eller om det er hovsa-aktivitet for at kunne poste salgsannoncer.
Venlig hilsen

Johnny Ramm - Tidligere @marsvin.dk opdræt af Abyssinier
Over-Gnaverhjernen ;-)
OverAdmin & Ejer af Forum.

http://mutterne.dk
admin@mutterne.dk

Alle mine Abyssinere er efter rene Sydamerikanske linier. Alle der er født her, er danske mutter ;-)
Billede

Rikke Breiner Kazoos
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 3780
Tilmeldt: søn 18. okt 2009 23:33

Re: Hvad gør man lige???

Indlæg af Rikke Breiner Kazoos »

Hej Ava.
Jeg vil også gerne hjælpe dig med at kønsbestemme dem, hvis du bor i nærheden af Stenløse eller frederiksberg. Jeg kan godt hjælpe dig med at finde en køber, ved at kontakte dem jeg har på venteliste, eller sætte dem til salg for dig på min hjemmeside. I så fald skal enten Christina (mysteries) eller jeg selv have kønsbestemt dem, og set dem efter for eksempelvis lus, skab og svamp, som nogen dyr fra dyrehandlere desværre kan have, således at det er dyr jeg kan stå inde for er raske.
Jeg vil også som Mysteries foreslå, at du får hannen kastreret, så de to kan gå sammen, eller at du beholder en af ungerne sammen med moren, hvis der er en hununge, og så sælger faren. Ellers bliver de ved at få unger :)
Du kan skrive en pb til mig, hvis jeg skal hjælpe dig.
Billede

Besvar