Hjææææælp til håndopmadning!.....

Spørgsmål og svar om drægtighed, marsvineunger, fødsler m.m.
Ønsker du at vise dine nye unger frem eller fortælle om dem, så benyt "Præsentation og billeder af unger".

Redaktør: Redaktører

Becky's

Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af Becky's »

Min datters sheltie fødte i nat 5 unger; de 3 var døde, den ene superfin og den sidste på 78 g virker svag.

Den svage unge ser ud til ikke at kunne drikke mælk; jeg har prøvet sidde med mor og unge, men ungen virker for svag og mor træder på den hele tiden.... Mor er fin nok; virker interesseret og nusser hende, men hun vader også rundt på ungen - temmelig hårdt synes jeg.

Vi har tænkt for og imod herhjemme og er nået frem til, at vi HÅBER, at hvis vi håndopmader i nogle dage, vil ungen være stærk nok til at drikke mælk hos mor. Lyder det fuldstændig urealistisk?... Dette marsvin går sammen med min anden datters marsvin; en alpaca, som er supergod ved hendes to unger, der nu er 10 dage gammel. Hun viser interesse for ungen, så hvis det går galt med mor, kunne man så håbe på, at der vil være plads til en ny unge hos alpaca-moren?

Og sidst; vi har nu prøvet med modermælkserstatning (og vil købe killingemælk, hvis vi ikke er helt galt på den), men hvor meget skal den drikke. En del ryger selvfølgelig ved siden af, men jeg brugte en ├®ngangssprøjte på 5 ml og den røg ned. Jeg har læst hver 3. time, men hvor meget kan der være i den lille mave (vil jo helst heller ikke overfylde den)

Hjæææælp er meget velkommen, for min datter er selvfølgelig helt knust over først alle de døde unger og nu denne svage unge (ved godt det er moder natur, men den er lige svær nok at sluge, når man kun er 11 år gammel og oplever det for første gang)....

Becky's

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af Becky's »

Tak for den private besked; jeg vil følge rådene :)

Ungen ligger med "frø-bagben" - den kan godt bevæge benene, men de virker ikke så stærke. Er det normalt for svage unger - eller lyder den handicappet?

Brugeravatar
alatind
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 4748
Tilmeldt: man 2. apr 2007 22:11
Geografisk sted: Køge

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af alatind »

Jeg tror godt den lille kan klare sig hvis I hjælper den på vej...men der kan gå så mange ting galt, så man kan aldrig være sikker, desværre...men en chance, det har den ihvertfald med den vægt den har.

Men en 1ml sprøjte vil jeg klart anbefale...i nødstilfælde en 2 ml...for en 5 ml er så stor at der kommer lidt for meget ud selvom man trykker meget forsigtigt, og det kan der være to ulemper ved...den ene er at ungen kan få føde i den forkerte hals, og så kan der opstå infektion i luftvejene, og det kan sådan en lille unge dårligt klare.
Den anden ting er at der ofte render mad ved siden af, og så bliver ungen beskidt (pelsen klistrer sammen og bliver stiv), hvilket kan være med til at den bliver kold og mistrives, fordi de har det bedst med at være rene og tørre.

Jeg ville give ungen mad hver time istedet for hver 3. for det er bedre at der hele tiden er mad i systemet...selvfølgelig kan det være svært at få tid til det, men så ofte som muligt ihvertfald. Jeg synes de drikker ml 2 og 5 ml pr fodring i den første uge, og så øger de efterhånden dosis..

Hvis det er modermælkerstatning til menneskebørn så kan det slå maven istykker...

det med bagbenene, det tror jeg kan være svaghed...altså den har ikke rigtig kræfter til at trække benene til sig...held og lykke med det lille pus.
Hilsen Line Tind

Becky's

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af Becky's »

Tusinde tak for jeres hjælp - det er virkelig sødt af jer :)

Min mand mente først, at vi blot skulle lade mor klare ungen, og at det var naturens gang, hvis den ikke overlevede. Men efter at have set ungen bliver trådt på og ligge helt skævt uden at have kræfter til at rejse sig og gå væk, så blev børnene og jeg enige om at prøve; det var godt nok for hårdt for os at overvære..... ak ja, man bliver blød med alderen :)

Nu har vi weekenden, hvor vi kan made hver time - og med tre børn, så skulle jeg mene, at jeg stadig godt kan finde ud af at have "nattevagter", og da jeg har fri tirsdag er vi oppe på 3 dage med mælk hver time. Derefter vil det knibe. Vi vil kunne klare hver 3. time, hvis min datter kan magte frokosten og tage hjem fra skole i spisefrikvarteret, så nu krydser vi fingre for, at det går rigtig hurtigt fremad :)

Endnu en gang tak for hjælpen :)

Becky's

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af Becky's »

Må tilstå, at jeg helt havde glemt, hvordan det var at stå op om datten (min den mindste er 6 år gammel) :)

Nå, men min den ældste datter var rigtig super; hun stod op hver 1 1/2 time sammen med mig og gav mælk, rensede øjne, bagdel, vaskede mælk, der var løbet lidt ved siden af - og føntørrede forsigtigt. Det var ungen godt nok glad for :)

Den ene gang lignede ungen en halvdød museunge og jeg overvejede seriøst, om det her var en god ide, men i løbet af tidlig-morgen er den livet gevaldigt op. Min datter var hos dyrlægen i går og hente pipetter, 3 ml., og jeg kontaktede Københavns dyrehospital, der sagde, at vi gjorde alt rigtigt, og at der gerne skulle være en bedring af spore i dag, hvis det skal gå den rigtige vej......

Vi lægger ungen ned til moderen, hver gang vi er færdige med den, i nogle minutter - og mor er glad og nusser og slikker, men når hun går væk fra den, så tager vi ungen op og lægger den i en varm hyggepose, så den kan holde varmen - uden at blive trampet rundt på. Ungen kan nu krybe rundt, men vælter let rundt på den ene side. Den ser nu altså lidt ynkelig ud og vægten er faldet 10 g fra i går :(

Øv, jeg synes det er svært at overvære, men nu håber vi på bedring i dag. Har andre erfaring med, hvor hurtigt bedring skal ske, for at der er håb forude?

Møffemor
Godt igang med mutterne :-)
Godt igang med mutterne :-)
Indlæg: 123
Tilmeldt: fre 16. jul 2010 18:16

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af Møffemor »

Jeg vil give Alatind ret i det med engangssprøjten,en 1ml er klart at foretrække også hvis børnene skal give ungen mad,man kan så nemt komme til at gi for meget så det kommer i luftvejene,har selv prøvet det og det overlevede den desværre ikke :(

Becky's

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af Becky's »

Vi skifter straks til 1 ml - tør ikke satse det mindste :-)

Brugeravatar
alatind
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 4748
Tilmeldt: man 2. apr 2007 22:11
Geografisk sted: Køge

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af alatind »

Så længe ungen spiser og ikke har diarre (eller andre synlige tegn på sygdom) så er der et håb...selvom den har tabt sig noget, så kan det pludselig godt vende til at den holder vægten og så begynder at tage på, det er det kritiske nu...at få stoppet vægttabet..så fortsæt endelig med fodringen.
Og hvis I kan, vil det være godt at give den så lidt i munden ad gangen at det ikke løber ved siden af så den bliver snasket i pelsen...vask og føntørring er måske hyggeligt, men husk på at alt aktivitet fra ungen kræver energi, som koster de dyrebare gram som den gerne skulle tage på :wink:

Det er tidskrævende at fodre en unge, og hvis man er flere som skal skiftes til at gøre det kan det også være sværere for ungen fordi det bliver gjort på lidt forskellig måde, og så skal den omstille sig (især hvis det er et barn, ikke at det er en dårlig ide, men det kan være at du ikke har tænkt sådan)...jeg ved godt at dette er i de små margener, men det er de små gram jo også :wink: og jeg har selv oplevet det flere gange...enten at se en af mine håndfodrede unger blive fodret af en anden, og selvom hun havde prøvet det mange gange så kunne ungen ikke helt finde rytmen fordi det pludselig var en anden som fodrede...og jeg har også prøvet det hjemme hos en veninde hvor det var mig der slet ikke kunne få bebsen til at spise ordentligt, fordi den var vant til min veninde.

Jeg ved ikke hvordan I gør det, men jeg sætter mig ved et bord og stiller ungen på et håndklæde, og så har jeg begge hænder fri, den ene til at holde hovedet/ungen og den anden til at styre sprøjten...efterhånden bliver ungen så vant til fodringen, at den selv styrer meget utålmodigt lige hen mod sprøjten og sutter løs...
Hilsen Line Tind

Becky's

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af Becky's »

Tak for råd :)

Vi gør det sådan, at jeg holder ungen og min datter sidder foran og giver mad. Efter at vi har skiftet til 1 ml. sprøjte ryger næsten intet ved siden af - og den spiser mellem 4 og 5 ml. pr. gang - og vi har fodret hver time, siden vi sagde farvel til natten kl. 5.00 i morges.

Den er blevet stærkere til at holde hovede og balancen og kan nu kravle rundt i buret uden at miste balancen. Den er også ivrig nu for at få mælk, men det er godt nok svært at se, om vi skal give den mere (om maven kan tåle det) pr. gang. Den vejer nu 68 g. - altså mindre end i går, men er til gengæld meget stærkere. Burde vi give 6 ml?

Jeg var ikke bevidst om, at vi skulle spare kræfterne - jeg opfattede det faktisk som godt, at den kunne kravle rundt i buret med mor og søskende nogle minutter (dyrlægen havde sagt, at det var meget vigtigt, at vi blev ved med at lægge ungen ned - under opsyn). Men nu prøver vi så med mindre aktivitet og ser, om vægten stopper med at falde. Håber det virkelig :)

von sortfod

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af von sortfod »

jeg plejer og giver ungerne det de kan spise. Det vil sige når den ikke vil mere så er den mæt.

Annetten
Vild med mutterne :-)
Vild med mutterne :-)
Indlæg: 2344
Tilmeldt: tors 4. aug 2005 19:11
Geografisk sted: Slagelse
Kontakt:

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af Annetten »

Jeg har haft en unge med fødselsvægt på 40 gram. Så det kan godt lade sig gøre. Hun diede så også
lidt hos mor og fik så vælling/grød af mig. Hun er nu blevet en bestemt hysterisk mokke på 1 kg.
Held og lykke med jeres lille.

Becky's

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af Becky's »

Tak Annetten - det var dejligt at høre :)

Ungen er virkelig livet gevaldigt op; nu giver vi 6 ml. hver time, og jeg har blandet lidt druesukker i mælken efter at have læst alt, hvad jeg kan finde herinde om håndopmadning af unger.... (vi bruger modermælkserstatning efter råd fra dyrlægen, men køber killingemælk i morgen, da afføringen er let tynd).

Men min logik kan bare ikke følge med; hvordan kan vi give 6 ml. hver time - og så tager ungen ikke på?..... Det fatter jeg simpelthen ikke... Men så længe den er livlig (nu siger den også glade lyde), så krydser vi fingre og håber, at den også bliver en mokke om et år :D

Brugeravatar
alatind
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 4748
Tilmeldt: man 2. apr 2007 22:11
Geografisk sted: Køge

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af alatind »

Nu må du endelig ikke misforstå mig :) .....det med aktivitet var mest mht. at vaske og tørre ungen...jo mere den kan være i buret med de andre jo bedre...der må den gerne kravle rundt så meget den kan og være marsvineunge...den pose du taler om, er den udenfor buret? Altså har I kun ungen nede hos mor i få øjeblikke, eller? Den skulle gerne meget snart få så meget energi at den kan være i buret med de andre hele tiden.

Og så en anden lille ting som er god at vide...marsvineunger sutter "skævt" på patten, fordi de har fortænder, altså lige ved siden af fortænderne...derfor kan det hjælpe ungen hvis I stikker sprøjten ind lige ved siden af fortænderne, der hvor der ikke er tænder...så kan den bedre få stimuleret sin sutterefleks, fordi den så kan have næsten lukket mund mens den drikker, hvis du forstår.

I kan hurtigt se hvornår den har fået nok...så vil den fjerne sig fra sprøjten. Nogle gange skal man lige lokke mere i den, men 5-6 ml er rigtig flot pr. time, og burde få vægten til at stige...Det vigtige er at give så lidt ad gangen at den kan nå at synke det inden der kommer mere...og det er meget få mængder ad gangen, omkring 0,2 ml ad gangen, vil jeg tro, her i starten :wink:
Det er rigtig vigtigt så den ikke får det i den gale hals...
Hilsen Line Tind

Brugeravatar
alatind
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 4748
Tilmeldt: man 2. apr 2007 22:11
Geografisk sted: Køge

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af alatind »

nu så jeg lige dit indlæg, med at I stadig bruger modermælkserstatning...det er bare ikke så godt, må jeg desværre sige...ungen vil har stor risiko for at få diarre, og det er allerede tyndt som du skriver.
Jeg ville aldrig bruge modermælkserstatning, og som jeg skrev i tidligere indlæg, så kan de ikke tåle det.

Jeg synes det er rigtig ærgeligt, for nu er det aften, og du har ikke noget andet at give ungen, men en omgang diarre vil den meget sikkert kunne dø af.
Hilsen Line Tind

Becky's

Re: Hjææææælp til håndopmadning!.....

Indlæg af Becky's »

Ja, jeg har set, at mange af jer andre bruger killingemælk, og vi spurgte også dyrlægevagten, men hun sagde, at modermælkserstatning var helt fint :( øv og øv....

Kan man give sukkervand mod tynd mave, ligesom man kan med menneskebabyer - bare indtil Rødovre centrum dyreklinik åbner i morgen tidlig, hvor vi så kan erstatte vores modermælkserstatning med killingemælk....

Besvar