Fodring af marsvin

Spørgsmål og svar om foder til marsvin.

Redaktør: Redaktører

Pavon

Fodring af marsvin

Indlæg af Pavon »

Der er selvfølgelig, som med alt andet, delte meninger om hvad der er korrekt fodring og den ene metode kan sikkert være lige så god som den anden og så måske alligevel ikke..... Jeg har ikke videnskablig belæg på at min fodring er korrekt, kun min erfaring, som til gengæld bygger på marsvine hold gennem de sidste mange mange år og de sidste ca. 6 år en konstant bestand på omkring 100 marsvin, med omkring 40 kuld unger eller mere om året. En stor del af vores avlslinjer er efterkommere af nogle af vores første marsvin og grunden til at jeg skriver dette, er at jeg mener fodringen også har betydning for ens fremtidige bestand mht. til levetid, ÔÇØformeringsdygtighedÔÇØ, sygdom m.m. Der er i min verden en stor forskel på om ├®t, to eller 3 marsvin kan leve i f.eks 8 år uden at blive brugt i avl på mindre god fodring og på om de kan føre slægten videre igennem mange generationer på denne, ikke optimale fodring, hvilket jeg som opdrætter synes er en væsentlig detalje. Selvfølgelig mister vi også unger og selvfølgelig dør her også et marsvin en gang i mellem, men det kan jo ikke undgås og slet ikke med en bestand af den størrelse vi har, men alt i alt mister vi meget få dyr. Som supplement til dette kan jeg oplyse, at i indeværende år, er der født 57 unger og af dem har vi mistet 2, som begge var fra kuld på 5, hos førstegangsfødende. Vi har derudover haft ├®n spontan abort og mistet to voksne dyr på 3-4 år. 3-4 år lyder ikke af så meget, men er ikke en unormal levealder for avlshunner. Jeg har ikke en gennemsnitlig levealder for vores dyr, da en del bliver solgt som ÔÇØunghunnerÔÇØ efter deres 1. kuld og samme gælder for hanner. Dette er vi nød til af hensyn til pladsen, da vi ellers vil drukne i ÔÇØikke avlsdyrÔÇØ. Dette lyder måske kynisk i nogens øjne, men vi ER opdrættere og kan ikke beholde dem alle hele deres liv, hvis vi vil nå vores avlsmål og det vil vi. Det var så heller ikke det indholdet i artiklen skulle handle om og ÔÇØpensionisterÔÇØ har vi skam også en del af Til sidst, inden jeg kommer til det væsentlige vil jeg også lige fortælle, at vi ikke har haft ÔÇØdrægtighedssygeÔÇØ eller anden uforklarlig sygdom inden for de sidste 5-6 år. Dette er sikkert ikke enestående og mange andre opdrættere kan nok sige det samme, men det er stadig, for mig, et fingerpeg om at det vi gør fungerer og en del af denne erfaring vi har med fodring vil jeg da gerne dele med jer andre...

Dette var en lidt lang indledning, men syntes altså at det skulle med Selve fodringsartiklen har jeg faktisk skrevet for længe siden, så en del af ovenstående går måske igen, men det må i leve med:

ÔÇØDer er som med så meget andet, delte meninger om den korrekte fodring af marsvin. Nogle ynder f.eks at fodre med meget grønt, mens andre fodrer mere sparsomt med grønt og den ene metode kan sikkert være lige så god som den anden. Da marsvin i naturen er byttedyr lever de sjældent så længe som vi gerne ser at vores tammarsvin gør og mange tammarsvin bliver da også pænt gamle, også selv om de ikke fodres optimalt, mens andre er mere følsomme over for forkert fodring, hvilket tit viser sig ved tidligt begyndende nyre/urinsvejsproblemer og bliver de brugt til avl stiller situationen sig også tit ret anderledes med hensyn til om de fodres godt eller ej, da forkert fodring tit og ofte giver forskellige former for komplikationer i forbindelse med drægtighed og fødsel. Ønsker man at opdrætte marsvin bør man altså endnu mere tænke langsigtet over hvordan man fodrer.

Nedenstående er en fodringsvejledning baseret på opdræt af marsvin igennem mange år og kan selvfølgelig bruges af både opdrættere og af dem med kun få marsvin.
Marsvin er fra naturens side stråspisere og ikke kornspisere, de er fra naturens side faktisk ret nøjsomme og det er meget nemmere at fodre ÔÇØfor godtÔÇØ end man lige tror. Deres basisføde skal bestå af godt græshø, som de altid skal have adgang til. Høet er en nødvendighed for deres trivsel, både på grund af fiberindholdet som regulerer fordøjelsen og holder deres ret kompliceret tarmsystem igeng på rette måde og pga. tiden der går med at tygge på det. Hø kan være mange ting, alt efter plantearterne i det og høsttidspunktet og der er helt sikkert forskel på næringsværdien i det, men det vil blive for omstændigt at komme ind på her. Høet skal lugte frisk og må ikke være fugtigt og ikke støve unaturligt meget. Marsvinets tænder er rodløse, hvilket vil sige at de vokser hele dyrets liv og de har derfor selvfølgelig behov for at slides, så de ikke bliver for lange. Dette sker ikke ved, som mange tror, ved at marsvinet gnaver i hårde ting, men ved tændernes naturlige slid imod hinanden, når dyret gumler på f.eks hø. Høets indehold af kisel hjælper også godt til med dette livsnødvendige slid på tænderne. Hø er samtidig en god kilde til Calcium, som er en vigtig bestanddel af dyrets knogler og tænder og som er vigtig for både drægtige marsvin og unger der skal vokse sig store. Selv om høet er en meget vigtig del af marsvinets kost både i naturen og i fangenskab, er det ikke helt nok til at dække deres behov for næring hjemme i buret. I naturen har marsvinet mulighed for at vælge mellem flere forskellige planter alt efter årstiden og den tager det ÔÇØfrisk fra fadÔÇØ, hvorved der er meget mindre spild af kostbare næringsstoffer i forhold til ÔÇØkøbe høÔÇØ, som har mistet en del af næringsindholdet under tørring og opbevaring.

Så der skal altså lidt mere til end hø Hertil kommer et tilskud af kraftfoder og helst i form af pelleteret foder. Pillefoder er bedst, da det forhindrer marsvinet i at sortere i foderet og det er også det mest økonomiske, da der kun er minimalt spild. Man bør altså holde sig langt væk fra diverse gnaverblandinger og ander ÔÇØfarverigtÔÇØ stads. De er som regel fulde af korn og indeholder for meget fedt og de rigtig slemme er også fulde af kunstige farvestoffer. Marsvinet kan ikke selv danne det livsnødvendige C vitamin og skal derfor have det tilført gennem kosten. Derfor er det bedst at fodre med pillefoder, som er specielt beregnet til marsvin og som er tilsat C vitamin. Der findes efterhånden flere slags på markedet og jeg vil ikke anbefale en slags kraftfoder frem for en anden, men vil gerne komme med lidt vejledning omkring hvad man efter min mening skal være opmærksom på. En ting er at næringsindholdet ser rigtig nok ud, men råvarerne, som foderet er lavet af er også vigtige. Det er ikke altid der står hvor meget der i af hver ting, men så er det listet med det der er mest af først og så fremdeles. Hovedbestandelen skal være grønmel og gerne alfafagrønmel. Der bør være så lidt korn i (af enhver slags) som muligt og det skal selvfølgelig være 100% vegetabilsk og ikke indeholde mælkepulver eller andet ÔÇØanimalskÔÇØ . Indholdet af råprotein bør ligge på omkring 16 %, Fedt ca. 3,5 %, og ikke meget gerne højere, Calcium mellem 1,5 ÔÇô 1,7 % og max. det halve Phosphor. Fiber min. 15 %. Dertil kommer indholdet af C vitamin, hvor behovet i pillefoderet afhænger af hvor meget der bliver givet ved siden af. Selvfølgelig er der flere end disse ting der er vigtige for marsvinets trivsel, bl.a magnesium, alle de andre vitaminer & mineraler, men det er lidt mindre gennemskueligt og skal nok være i foderet. For mig er et fuldfoder = et foder, hvor jeg ikke behøver bekymre mig om diverse mangler, som så skal tilføres ved siden af og det er uanset det drejer sig om foder til drægtige hunner, unger, ungdyr eller dem der bare går og fiser husleje af. Jeg vil gerne undgå genmanipulerede råvarer og jeg vil gerne være fri for overdreven brug af kunstige konserveringstoffer og des lige i mit dyrefoder og med det i baghovedet, kan en del af de produkter, der er på markedet hurtigt sorteres fra. Det er ikke altid lige let at få fat i det optimale foder (og slet ikke i mindre portioner) hos den lokale dyrehandler, men man kan næsten altid finde en opdrætter i nærheden, som gerne vil sælge et par kilo af gangen, hvis man kun har få marsvin. Behovet for mængden af kraftfoder svinger selvfølgelig fra producent til producent, men gennemsnittet ligger på 30-40 gram pr. kilo marsvin pr. dag (mængden som dyret optager, afhænger selvfølgelig også af dyrets alder og om det er drægtigt) og de fleste marsvin kan sagtens administrere mængden selv uden at blive for fede, hvis ellers de har nok hø til rådighed ved siden af og får tilskud af grønt. Er det helt umuligt at få fat i pelleteret foder tilsat C vitamin, kan kaninpiller godt bruges i en snæver vending, men det er langt fra optimalt, da kaninpiller udover den manglende C vitamin også er sammensat anderledes end de specielt producerede marsvinepiller og nogle er endda tilsat ÔÇØforebyggende medicinÔÇØ. Hvis man vælger grøntpiller uden C vitamin, skal marsvinet så have det på en anden måde, enten via pulver eller via grøntfoderet. C vitamin er vandopløseligt og ret lysfølsomt og det anbefales derfor ikke at give det i vandet, både fordi det hurtigt mister sin virkning heri, men også fordi det er meget svært at sikre sig at dyret får nok på denne måde. Man kan i de fleste dyrehandlere købe C vitamin i pulverform og en lille knivspids om dagen er nok. Man kan evt. drysse det på en tynd skive agurk, for på den måde at sikre sig at det bliver spist hurtigt. Det nyttet ikke noget at drysse det over tørfoderet, da det ikke kan hænge fast der og bare falder til bunds i skålen. Mange slags grønt er gode kilder til C vitamin, men man kan aldrig være sikker på det faktisk indhold og en del af disse grøntsager indeholder andre ting, som kan være skadeligt i større mængder på længere sigt. Af stoffer der kan være skadelige i for store mængder kan nævnes phosphor og oxalsyre. Begge dele kan være skadeligt for nyre/urinveje i forkerte/for store mængder med bl.a nyre- og urinsten eller direkte nyresvigt til følge, hvilket tit ses hos ældre marsvin. Ved begyndende nyresvigt vil marsvinet drikke mere og mere og samtidig tabe sig over en længere periode på trods af at appetitten ikke fejler noget. Lidelsen er som regel uhelbredelig, men så længe marsvinet virker til at trives og spiser fint kan den godt leve med det og det vil være en vurdering af dyret, der fortæller hvornår det er på tide at sige stop. Man kan ikke altid undgå diverse ÔÇØalderdomssymptomerÔÇØ, men man kan gøre sit for at forebygge sygdommene ved at undgå at fodre med for store mængder af grøntsager der indeholder for meget phosphor og oxalsyre. Gulerødder har et stort indhold af Phospor i forhold til Calcium. Det ideelle forhold mellem Calcium og Phosphor bør være 2:1. Dette kan gulerødder ikke leve op til, men ved fodring med godt hø, som indeholder godt med Cacium udligner det hinanden, så en lille eller ┬¢ gulerod om dagen er ikke skadeligt. En god kilde til C vitamin er persille, både den alm. Kruspersille og bredbladet persille, det har til gengæld et stort indhold af Oxalsyre og anbefales kun i meget små mængder. Et godt altenativ til C vitamin er peberfrugt. Både rød, gul og grøn kan bruges. Den røde indeholder mest C vitamin og der skal ikke mere til en ca. 1/14 del peberfrugt af normal størrelse til at dække marsvinets daglige behov. En god grøntsag, som har et ideelt indhold af både Calcium, Phosphor og et pænt indhold af C vitamin er hvidkål. Når først dyrene har vænnet sig til, at spise det elsker de det som regel. Marsvinene kan dog godt prutte noget af det, hvilket kan være lidt anstrengende hvis man har flere og de går inde. Når det er sæson for det, er det allerbedste grønt selvfølgelig det man kan plukke i naturen. Man skal bare undgå sprøjtede steder og ikke plukke for tæt på trafikerede veje. Om foråret er haveejeren skræk Skvalderkål, et rigtig godt foderemne og senere kommer mælkebøtterne. Græs kan selvfølgelig også bruges, men næringsindholdet svinger meget alt efter art og modning, men idet marsvinet får sit grundernæringsbehov dækket via kraftfoderet, har det mindre betydning. Der findes masser af andre slags grønt end de her nævnte, som man kan fodre med. Der kan f.eks nævnes de forskellige former for salat og agurk. Marsvinene elsker som regel disse ting, men man skal bare huske at det ikke har den store næringsværdi og at vandindholdet er ret stort. Det bør altså kun gives i mindre mængder som ÔÇØslikÔÇØ, så marsvinet ikke spiser sig mæt i det og derved mister appetitten til det mere næringsrige. Frugt bør også kun gives i mindre mængder, da det meste frugt har et ret højt Phosphor indhold, men en ÔÇØæblebådÔÇØ i ny og næ skader dog næppe. Selvfølgelig er der mange andre ting man kan fodre med end de her nævnte, så længe man bare giver det i begrænsede mængder og det er ikke meget der er direkte giftigt, men der skal dog nævnes nogle ting, som man skal undgå og husk altid er du i den mindste smule i tvivl om marsvinet kan tåle det så LAD VÆRE at give det. Der findes så mange ting der er sikre at fodre med, så der er ingen grund til at eksperimentere med dyret liv som indsats.


Grønt som bør undgås:
Kartofler kan indeholde solanin, som er giftigt og det hjælper IKKE at koge dem. Selve kartoffelplanten og roden er også giftig, samme gælder for tomatplanter. Kerner i ÔÇØstenfrugterÔÇØ, så som abrikos, kirsebær og blommer er giftige pga. blåsyre. Faktisk indeholder alle kerner blåsyre, også æblekerner, men i meget mindre målestok. Mange stueplanter og mange af ÔÇØprydplanterneÔÇØ fra haven er også giftige i mere eller mindre grad og man bør holde marsvinene væk fra dem. Ligeledes er liguster og hyld planter som er giftige. Dette er selvfølgelig kun et lille udpluk af ting man bør holde sig fra at fodre med, men et mindre problem med min holdning til fodring med grønt.

Efterskrift:
Som jeg skrev i ÔÇØindledningenÔÇØ er der flere måder at fodre på. Nogle fodrer med meget grønt og andre med mindre... Jeg fodrer med mindre og bliver mere og mere overbevist om at det er det rigtige. Selvfølgelig skal marsvinene have grønt, det er jo bl.a det, der gør det sjovt at holde marsvin De elsker det og jeg elsker at give dem det. Jeg elsker deres ivrighed for at komme først hen og snuppe det ud af hånden på en og elsker deres overdrevne utålmodighed ved fodringstid

Lidt er selvfølgelig et vidt begreb og betyder her, at de om vinteren, får gulerødder (det der svarer til en ÔÇØnormal størrelseÔÇØ gulerod) om dagen pr. dyr eller hvidkål eller grønkål og nogen gange broccoli. Om sommeren får de skvalderkål, mælkebøtter, græs eller hvad jeg nu kan finde i køkkenhaven til så mange, såsom salat eller blade fra hvid/grønkål. Alt sammen i mindre mængder, altså nærmest som store godbidder. Jeg skal ikke kunne sige om det er om det direkte er forkert at fodre med masser af varieret grønt, men fakta er, at her fungerer det mere end godt med lidt, men kravet er selvfølgelig at de har masser af godt og lækkert hø til rådighed og at man kan stole på at det kraftfoder man fodrer med dækker marsvinenes ernæringsbehov til fulde

Ovenstående tekst er som skrevet, kun baseret på min egen erfaring og er ikke nogen ÔÇØvidenskabeligÔÇØ doktorafhandling. Det er ment som en vejledning og hjælp. Derudfra kan i gøre jeres egne erfaringer og tage de råd i mener at kunne bruge. I er velkomne til at stille spørgsmål ud fra det og jeg vil prøve at svare fra min bedste overbevisning. Der kan klart skrives meget mere, bl.a om C vitamin på godt og ondt, men det bliver ikke nu

Selve teksten er min og må ikke kopieres, hverken helt eller delvist.

Lemut

Indlæg af Lemut »

Håber ikke du synes, at jeg er uhøflig - ved godt der står at teksten ikke må kopieres ..... vil dog lige høre :

* Må man sætte det ind på sin hp, hvis man skriver at det er dig der har skrevet det + anviser til din hp med et link ??

* Man må heller ikke udskrive nogle ark til eget brug ??

Håber det er ok, at jeg lige spørger ?

Det er FEDT at du har skrevet det !!!! :D

Majbritt

Indlæg af Majbritt »

Lemut skrev:Håber ikke du synes, at jeg er uhøflig - ved godt der står at teksten ikke må kopieres ..... vil dog lige høre :

* Må man sætte det ind på sin hp, hvis man skriver at det er dig der har skrevet det + anviser til din hp med et link ??

* Man må heller ikke udskrive nogle ark til eget brug ??

Håber det er ok, at jeg lige spørger ?

Det er FEDT at du har skrevet det !!!! :D
Tænkte lige det samme, for blev en helt del kloger

Pavon

Indlæg af Pavon »

Du må gemme/udprinte til eget brug, men ikke offentliggøre teksten, hverken helt eller delvist på f.eks din hjemmeside. Du må tilgengæld gerne henvise hertil.

Lemut

Indlæg af Lemut »

Pavon skrev:Du må gemme/udprinte til eget brug, men ikke offentliggøre teksten, hverken helt eller delvist på f.eks din hjemmeside. Du må tilgengæld gerne henvise hertil.
Yeahhhh - så vil jeg printe det ud til eget brug - tusind tak for det ! :D :D

Majbritt

Indlæg af Majbritt »

Jaaaaa 1000 tak :D :D

Brugeravatar
Marsvin
Administrator
Administrator
Indlæg: 4891
Tilmeldt: man 19. jan 2004 12:58
Geografisk sted: Albertslund
Kontakt:

Indlæg af Marsvin »

Jeg har fået lov til at lave en kopi af artiklen.

I kan linke til artiklen med forfatter- og kildeangivelse (ikke kopiere/printe andet end til eget brug, altså ikke noget med noget af teksten på nogen hjemmesider):
http://mutterne.dk/fakta-om-marsvin/fodring.htm
Venlig hilsen

Johnny Ramm - Tidligere @marsvin.dk opdræt af Abyssinier
Over-Gnaverhjernen ;-)
OverAdmin & Ejer af Forum.

http://mutterne.dk
admin@mutterne.dk

Alle mine Abyssinere er efter rene Sydamerikanske linier. Alle der er født her, er danske mutter ;-)
Billede

Rina9550

Indlæg af Rina9550 »

Læste jeg rigtigt :shock: kan man fodre med skvalderkål :?:

Så kan det læs i haven da bruges til noget fornuftigt. Jeg havde nemlig valgt ikke at fodre mine mutter med det, da jeg netop var i tvivl om de var giftige.

God artikkel :D

Brugeravatar
Marsvin
Administrator
Administrator
Indlæg: 4891
Tilmeldt: man 19. jan 2004 12:58
Geografisk sted: Albertslund
Kontakt:

Indlæg af Marsvin »

Rina9550 skrev:Læste jeg rigtigt :shock: kan man fodre med skvalderkål :?:

Så kan det læs i haven da bruges til noget fornuftigt. Jeg havde nemlig valgt ikke at fodre mine mutter med det, da jeg netop var i tvivl om de var giftige.

God artikkel :D
Det er marsvineguf. Husk som med alt andet grønt ikke at give for meget i starten. De spiser både blade og stængler.
Venlig hilsen

Johnny Ramm - Tidligere @marsvin.dk opdræt af Abyssinier
Over-Gnaverhjernen ;-)
OverAdmin & Ejer af Forum.

http://mutterne.dk
admin@mutterne.dk

Alle mine Abyssinere er efter rene Sydamerikanske linier. Alle der er født her, er danske mutter ;-)
Billede

Isa/De La Creme
Vild med mutterne :-)
Vild med mutterne :-)
Indlæg: 1461
Tilmeldt: fre 26. aug 2005 15:41
Geografisk sted: KBH

Indlæg af Isa/De La Creme »

Har lige kigget på dine anbefalede tal og kigget på Aller Mølles tal samt en pakke vitakraft junior jeg har hjemme. Ingen af dem matcher tallene og er især afvigende på calcium/fosfor.

Hvordan er tallene på ovator og har nogen en vitakraft regular som gider smide tallene her ?

Pavon

Indlæg af Pavon »

Jeg kender ikke tallene på Vitakraft, men det er ok, at unger/ungdyr får mere Calcium end voksne/ældre dyr. Dug bør calcium/phosphor forholdet stadig være ca. 2:1

Ovator har:
16,5 % råprotein
3,4 % råfedt
15 % råfiber
10 % råaske
1,68 % Calcium
0,75 % Phosphor

Ovator er heller ikke perfekt i mine øjne, men er det vi fodrer med, da det er nemt for os at komme til. De bruger ikke kunstige konserveringsmidler, hvilket jeg sætter pris på.

Isa/De La Creme
Vild med mutterne :-)
Vild med mutterne :-)
Indlæg: 1461
Tilmeldt: fre 26. aug 2005 15:41
Geografisk sted: KBH

Indlæg af Isa/De La Creme »

Pavon skrev:Jeg kender ikke tallene på Vitakraft, men det er ok, at unger/ungdyr får mere Calcium end voksne/ældre dyr. Dug bør calcium/phosphor forholdet stadig være ca. 2:1

Ovator har:
16,5 % råprotein
3,4 % råfedt
15 % råfiber
10 % råaske
1,68 % Calcium
0,75 % Phosphor

Ovator er heller ikke perfekt i mine øjne, men er det vi fodrer med, da det er nemt for os at komme til. De bruger ikke kunstige konserveringsmidler, hvilket jeg sætter pris på.
ca/p forholdet er meeeeget bedre end i junior kuglerne og aller mølle.

julia

Indlæg af julia »

Rina9550 skrev:Læste jeg rigtigt :shock: kan man fodre med skvalderkål :?:

Så kan det læs i haven da bruges til noget fornuftigt. Jeg havde nemlig valgt ikke at fodre mine mutter med det, da jeg netop var i tvivl om de var giftige.

God artikkel :D
Skvalderkål er simpelthen det bedste!
Og siden vi mennesker gladeligt bruger det i salat, hvorfor skulle mutterne så ikke kunne tåle det?
Men hvis du aldrig selv har spist skvalderkål, så kan jeg da fortælle dig, at det smager lidt som ruccola,- lidt bittert. Men som med alt andet grønt, er det de små nye skud, som smager bedst. Når en skvalderkål først er gået i blomst, så kan den ikke bruges til ret meget.

Tine bay

Indlæg af Tine bay »

Marsvin skrev:Jeg har fået lov til at lave en kopi af artiklen.

I kan linke til artiklen med forfatter- og kildeangivelse (ikke kopiere/printe andet end til eget brug, altså ikke noget med noget af teksten på nogen hjemmesider):
http://mutterne.dk/fakta-om-marsvin/fodring.htm

Det vil Jeg da gøre :wink: Det er en super god artikel .
:D
Jeg har henvist til mutterne på min side. :) :danmark

Websol

Indlæg af Websol »

Sikken god artikel om fodrin. jeg printer den fluks ud og siger mange tak for information..

Besvar