Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Til lidt hygge snak om marsvin, eller til emner der ikke passer ind i de andre kategorier. Vil du fortælle om en oplevelse med dit marsvin som f.eks. fødsel eller en sjov ting det har lavet osv.

Tonen skal holdes pæn, ellers er der rimeligt frit spil :-)

Redaktør: Redaktører

Besvar
Brugeravatar
Mysteries
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Mysteries »

Nu nærmer tiden sig, flybilletterne er købt, hotel reserveret, så nu er det for alvor virkelighed :)
Jeg har fået lov at følge arbejdet på Melbourne Rabbit Clinic de første to uger i april. Det er en dyreklinik hvor patienterne er 80 % kaniner og 20 % marsvin. Intet andet.
Jeg prøver i min uddannelse til veterinærsygeplejerske at specialisere mig i marsvin og kaniner (og med tiden nok andre smådyr). Blandt andet har jeg som et større selvstændigt projekt i december sidste år skrevet et hæfte om sygdomme hos marsvin og kaniner, som er endt med at blive efterspurgt af 50 af mine medstuderende (hvilket siger noget om hvor lidt man prioriterer marsvin og kaniner på uddannelsen). Til efteråret vil jeg lave en lignende opgave om anæstesi (bedøvelse) af marsvin, kaniner og fritter.
Oveni det kan jeg så lægge de to ugers praktik hos Melbourne Rabbit Clinic. I kan se deres hjemmeside her: http://www.melbournerabbitclinic.com/wordpress/
Jeg glæder mig så meget til at lære en masse om sygdomme hos de små dyr, se deres teknikker når de skal bedøve og operere, og håber jeg får en masse viden med hjem som jeg kan bruge på mit arbejde - og privat og i DMK-regi :) Jeg håber også jeg får lært noget mere om ernæring og får inspiration til aktivering af dyrene.

Inden de to uger i Melbourne har jeg påskeugen i Sydney sammen med min kæreste (som så tager hjem igen når jeg skal videre til Melbourne). Hvis nogen har været i disse to byer og har anbefalinger til steder at se, må I meget gerne skrive en pb til mig.
Christina

Ulla
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 526
Tilmeldt: søn 24. jun 2012 17:02
Geografisk sted: Islev, Rødovre

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Ulla »

Hvor lyder det fedt. Jeg vil glæde mig til at høre om turen. Men hvad med dine mutter, mens du er væk :?:

Cavies
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 500
Tilmeldt: man 3. okt 2011 11:10

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Cavies »

Hvor lyder det bare super spændende. Tag endelig nogle billeder og lad os høre om det når du kommer hjem :) rigtig god tur!
Nina Nielsen
Billede

Rikke Breiner Kazoos
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 3780
Tilmeldt: søn 18. okt 2009 23:33

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Rikke Breiner Kazoos »

Det bliver bare så spændende Christina :)
Jeg tænker, at der helt klart må blive basis for en aften i forbindelse med en udstilling, hvor du kan vise billeder på projektor og fortælle om dine oplevelser. Det kunne være spændende for os alle sammen :)
Billede

Brugeravatar
Mysteries
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Mysteries »

Ulla: jeg har en moster som elsker at få sine små "nevøer og niecer" på besøg. Der bliver hygget til den helt store guldmedalje med godmorgensang under fodringen og jeg ved ikke hvad :) Hun tager dem den første uge, og så henter Henning dem igen når han kommer hjem.

Rikke: god id├®. Jeg er allerede booket til at holde foredrag om det på skolen og i en erfa-grupper for veterinærsygeplejersker, men det er da oplagt også at holde noget i DMK/Kreds 1! :)
Christina

Ulla
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 526
Tilmeldt: søn 24. jun 2012 17:02
Geografisk sted: Islev, Rødovre

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Ulla »

Så er alt jo på plads. Hvis vi ikke når at se hinanden inden, så må du have rigtig god tur.

Saturn
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 4555
Tilmeldt: fre 16. dec 2005 13:21
Geografisk sted: Tune/Roskilde
Kontakt:

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Saturn »

Der er både GF K1 og en udstilling.
-
Billede
Lene og Frederik.
Teddyer, kæledyr og 1 ensfarvet sort
http://saturn.savstrup.dk

Maria Voigt
Godt igang med mutterne :-)
Godt igang med mutterne :-)
Indlæg: 206
Tilmeldt: tors 7. apr 2011 22:10
Geografisk sted: København N

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Maria Voigt »

Hvor lyder det altså spændende, Christina!
Husk at tage en masse billeder/film :D
Mange hilsener,
Maria Voigt

Brugeravatar
Louise9460
Godt igang med mutterne :-)
Godt igang med mutterne :-)
Indlæg: 234
Tilmeldt: fre 24. aug 2012 15:17

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Louise9460 »

Hold da op, hvor lyder det spændende. Jeg er helt misundelig. :mrgreen:

Og jeg glæder mig vildt til at høre mere om dine oplevelser "down under"... :wink:

Cillecc
Vild med mutterne :-)
Vild med mutterne :-)
Indlæg: 1208
Tilmeldt: søn 20. jun 2010 17:48
Geografisk sted: Nordsjælland, hovedstadsområdet
Kontakt:

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Cillecc »

Hvor lyder det spændende :D
Er helt misundelig! Håber det bliver en fantastisk oplevelse! :)
Billede

Brugeravatar
Mysteries
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Mysteries »

Så er jeg tilbage igen efter en lang tur i Australien - og lang flyvetur hjem... Desværre blev jeg voldsomt syg både en dag efter jeg landede i Australien og en dag efter jeg landede herhjemme, muligvis er der en sammenhæng (eller jeg bare skal lade være med et flyve så langt generelt..)

Det var et meget lærerigt ophold på Melbourne Rabbit Clinic. Desværre lærte jeg nok mest om kaniner - det jeg hørte om marsvin vidste jeg i forvejen eller vidste måske mere om i virkeligheden. Der var et par ting omkring adfærd og hvornår man sætter dem i avl som jeg ikke var helt enig i (og tænkte at de faktisk havde galt fat i), så det var lidt ærgerligt. Men jeg lærte utroligt meget om kaniner og en masse praktisk om håndtering og blodprøveudtagelse og diagnosticering og anæstesi osv. Masser af ting jeg kunne tage med mig hjem og bruge i mit arbejde, så vi kan blive bedre til vores kanin- og marsvinepatienter.
Et par eksempler kunne være:
*En opskrift på hvad man stiller op med kaniner hvor tarmsystemet er gået i stå (hvilket kan overføres til marsvin også): 1) udelukke at der er tale om en blokering vha. røntgen, 2) massiv væskebehandling, Critical Care hver 2. time, smertestillende og Zantac indtil de spiser selv.
*Critical Care dosering: 10 ml pr. kg hver 2. time i de kritiske tilfælde (20 ml hver. 4.-6. time ellers, dog max. 10 ml/kg ad gangen, for det er hvad maven kan rumme). En teske med top på af pulveret svarer i opblandet form til 20 ml ca.
*En god måde at fiksere kaniner og marsvin til undersøgelse i mund og ører (vha. et håndklæde, egentlig ret simpelt).
*Hvordan man tager blodprøve og lægger venekatater på en kanin. Så også blodprøvetagning på marsvin, men det var ikke meget de kunne få ud af de små blodårer.
*Den ideelle kostsammensætning (80 % hø, 20 % bladgrønt, og tørfoder/snacks/frugt kun en lille del ved siden af (en spiseskefuld tørfoder max. om dagen))
*Gigtbehandling (ja de kan også få gigt, hvilket kan ses på røntgen, og de ydre symptomer kan være problemer med soignering)
*At man sagtens kan amputere ben på kaniner og de kan fungere fint på 3 ben. Dvs. et brækket ben er ikke nødvendigvis en dødsdom. Vi amputerede et forben på en kanin, som så godt nok fik et voldsomt blodtryksfald bagefter og måtte have en blodtransfusion, men dagen efter var den frisk og hoppede forsigtigt rundt på 3 ben. Helt utroligt at se!
*Hvor vigtigt det er for kaniner at være to, ligesom for marsvin. Jeg tror at mange af de problemer folk oplever med at have kaniner sammen skyldes at de ikke er neutraliserede og har for lidt plads. Normen for de klienter der kom på klinikken i Australien var at kaninerne løb frit i hjemmet og begge køn blev neutraliserede. Og så fik kaninerne ofte lov til selv at vælge deres partner via "bunny-dates" på internater osv.

Noget af det vi så allermest af var tandproblemer hos kaniner. En gang imellem også hos marsvin, men det var tydeligt at kaninavlen fuldstændig har smadret kaninernes tandsæt - de små væddere med korte næser har slet ikke plads til tænderne så de vokser vildt i alle retninger. Mange kaniner kom ind hver 2.-3. måned for at få slebet kindtænder, og rigtig mange kom er fik slebet fortænder uden bedøvelse.
Der var også ret mange med øreproblemer, igen vædderne, hvis øregange er for smalle og ører der hænger ned og dækker for øregangen osv. I nogle tilfælde kunne man mærke bylder ved ørernes tilhæftning til kraniet.

Jeg kan i øvrigt anbefale at kigge på deres hjemmeside. Der er mange gode fif: http://www.melbournerabbitclinic.com
Christina

Rikke Breiner Kazoos
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 3780
Tilmeldt: søn 18. okt 2009 23:33

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Rikke Breiner Kazoos »

Det lyder rigtig spændende :)
Hvad består gigtbehandlingen i? Jeg har nemlig et par ældre herrer, der godt kan se trætte ud, fordi de ikke altid får pudset søvnen ud af øjnene. Måske er det fordi de har ondt :(
Billede

Brugeravatar
Mysteries
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Mysteries »

Altså nr. 1 er jo at konstatere gigt ved røntgenfoto. Jeg så fotos af spondylose i ryggen på en kanin vi fotograferede i anden sammenhæng. Dernæst ville det være optimalt at måle nyretal på patienten, men det er ikke nemt at få nok blod fra et marsvin, og jeg er usikker på hvor mange klinikker overhovedet er vant til at tage blod på så små dyr. Alt efter hvad nyretallene siger vil man så vælge et smertestillende middel til længerevarende behandling og dertil kommer injektioner med Cartrophen (Pentosan Natriumpolysulfat), som er et middel mod gigt. Det er hundedyrt, så man skal nok være indstillet på at ville investere i marsvinet. Det er nogenlunde det samme vi kan gøre for hund og kat, bortset fra at vi også kan give dem fiskeolie og kosttilskud der indeholder glucosamin og chondroitinsulfat. Jeg ved at Louise (Amadeus opdræt?) har forsøgt sig med noget glucosamin til en af sine.
Den kur de gav kaniner var f.eks. Cartrophen injektioner 1 gang ugentlig, herefter 1 gang månedligt eller hver 3. måned, alt efter hvor godt kaninen responderede. I opstartsfasen blev samtidig givet metacam dagligt i 3 dage, herefter hver 2. dag i 14 dage. De var meget påpasselige med ikke at give metacam til nyresvage patienter, men brugte i stedet noget der hedder Tramadol, og som jeg ved googling kan se er et humant præparat (de havde det i flydende form med pi├▒a colada smag, og det duftede helt fantastisk!).
Christina

Ulla
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 526
Tilmeldt: søn 24. jun 2012 17:02
Geografisk sted: Islev, Rødovre

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Ulla »

Det lyder rigtig spændende Christina, jeg går ud fra at det bl.a. er noget af det vi kommer til at høre om d. 4/5-13

Brugeravatar
Mysteries
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Re: Besøg på australsk kanin- og marsvineklinik

Indlæg af Mysteries »

Ulla skrev:Det lyder rigtig spændende Christina, jeg går ud fra at det bl.a. er noget af det vi kommer til at høre om d. 4/5-13
Har godt set din tilmelding på klinikkens facebookside :) Jo, noget af det. Men da jeg både skal tale om kaniner og marsvin, så vil det være mere om fodring, adfærd, aktivering og lidt mindre om sygdom. Tror jeg - skal lige have detaljerne på plads i samråd med dyrlægen - det kan godt være hun synes jeg skal vægte sygdom mere end jeg gør. Men der vil være mulighed for at stille spørgsmål til sidst, under alle omstændigheder, så hvis der er noget jeg ikke er kommet omkring, så kan man spørge til sidst, og dyrlægen vil også være der til at svare.
Christina

Besvar