Farvegenetik del 6. Røde øjne - P genet.

Spørgsmål og svar om racer, farver & genetik.

Redaktør: Redaktører

Besvar
Pavon

Farvegenetik del 6. Røde øjne - P genet.

Indlæg af Pavon »

P - Genet = pink eye genet, har stor indflydelse på øjenfarven, men har også stor indflydelse på pelsfarver og findes i tre 'udgaver'.

P = er den mest dominante og den der giver mørke øjne, som hos sort og chokolade. Ses selvfølgelig også hos mørk øjet gylden, creme, agouti osv.

pg = den næste i rækken og nok også den mest sjældne. Jeg kalder den skiffergenet (avler jo lidt skifferlanghår), andre kalder det grey dilute, nogen rubinøje genet og andre noget andet. Kært barn har som bekendt mange navne. Genet lysner den sorte farve med ca. 50 % og giver en udpræget rubinrød farve i øjnene. pg genet kan selvfølgelig også forekomme på '┬Ølyse'┬Ø dyr, der indvirker det dog ikke nævneværdigt på pelsfarven, men stadig på øjenfarven.

p = pink eye, giver rødøjede dyr (ikke det gen der giver himalayaen sine røde øjne).

P dominerer over de to andre: pg & p
pg dominerer over p dvs. Mørkøjet kan bære på både pg og p (Ppg eller Pp) og 'skiffergenet' kan bære på pinkeye (pgp).

Lidt P gens- kombinations fakta og jeg tager først dem der ikke er agouti:
Den sorte kan have PP,Ppg eller Pp
Chokoladen kan have PP, Ppg eller Pp
Ændrer man lidt på det får man både en anden øjenfarve, men også en anden pelsfarve.
Hvis man ændrer PP til pp, bliver den sorte til lilla og chokoladen bliver til beige og ændrer man til pgpg eller pgp bliver den sorte(lilla) til skiffergrå og chokoladen(beige) til carob.

Stillet pænt op ser P koden sådan ud:
Sort = P_
Chokolade = P_
Lilla = pp
Beige = pp
Skiffer = pg_
Carob = pg_
Sort, lilla og skiffergrå er alle B_ og
Chokolade, beige og carob er alle bb

Ændrer man P genet, hos agoutier, til p eller pg kaldes de henholdsvis argenter og '┬Øruby-eye'┬Ø argenter. Argenter vil, i stedet for sort eller chokolade basis, få lilla eller beige basis alt efter om de er B_ eller b og Ruby-eye argenterne vil få skiffergrå eller carob basis. Deres prikningsfarve vil forblive uændret, dog måske med lidt nuanceforskel i forhold til de mørkøjede agoutier.

Dette var slut på 'grund' farvegenetikken. Jeg vil efterfølgende komme ind på forskellige kombinationsmuligheder og pletter, men jeg skal lige tænke lidt og prøve ikke at gøre det for forvirrende. :shock:

Besvar