Parrer man en 100% korthåret, hvilket kan være svært at sikre sig, da man jo ikke kan se særlig langt tilbage i stamtavlen, med en langhåret, vil afkommet blive korthåret, da korthår er dominant. Sådan da.. langhårsgenet er er nemlig ikke bare sådan et fifty/fifty gen og det teoretiske er langt fra fuldt ud klarlagt. Hvis man f.eks parrer en satin og en satinbærer, bliver ungerne enten satin eller også gør de ikke.. smadder nemt

Parrer man en korthår og en langhårsbærer kan man få unger, som er korthårede, unger med totter ved ørene og en lille "hale, man kan få unger som har masser af langt hår på bagparten osv. og det kan være forskelligt fra unge til unge i samme kuld hvordan pelsen udvikler sig, disse langhårsgener kan bæres i utallige generationer hos en korthår for så lige pludselig at komme til udtryk når de ramler ind i anden korthår med langhårsgener.
Det er rigtigt at DMKs stambogsregler siger at det er tilladt at kalde unger efter kæledyr x racedyr for racedyr. Før kunne man stambogsføre ungerne som det de lignede og det vil DMK gerne stramme lidt op på, men det er mere end svært at fastsætte "skrappe" regler fra dag til dag og allerede denne lille opstramning har vakt røre fra nogle

At man MÃ… stambogsføre afkommet efter sådanne "blandinger" som racedyr, betyder jo ikke nødvendigvis at man SKAL gøre det og det bør være op til opdrætternes egen sunde fornuft hvad de stambogsfører deres unger som. Jeg ved godt at det ikke er helt nemt, hvis man er ny og uden erfaring, men så er det selvfølgelig tilladt at spørge sig for, inden man stambogsfører, både hos andre mere erfarne opdrættere og hos stambogskontoret.
Jeg selv ville aldrig stambogsføre unger efter f.eks en semilanghåret hvirvelforvirring og en sheltie, som racedyr. Det kan godt tænkes at ungerne ligner sheltie, men de bærer på hvirvler og pelskvaliteten vil ikke være en sheltie værdig, når dyret bliver voksen. Man skal tænke på at de "ægte" racedyr er renavlet gennem mange generationer, både langhårede, korthårede og ruhårede, dette bevirker også at deres genpulje tildels gives videre til deres afkom og man kan derfor regne med en hvis ensartethed i deres afkom, dette kan man langt fra være sikker på er tilfældet hos de "racedyr" der bare ligner et racedyr, så man bør altså tænke sig om, når man stambogsfører sine unger som racedyr
Selvfølgelig skal der være plads til at "eksperimentere", men man bør vide hvad man vil med det og være meget kritisk med hvad man stambogsfører som racedyr og hvad man stambogsfører som kæledyr, for der er altså forskel.