så dyrt er det ikke nødvendigvis at kastrere.. hvis man bor indenfor en fornuftig afstand af Slangerup - for der bor Trine Cramon, som nok p.t. er den billigste mht kastration, og flere af os har fået kastreret ved hende.
Men ja, kastration er den bedste løsning... ellers kommer der nok til at gå temmelig lang tid hvor begge skal gå alene, og ikke alle hunner har psyken til at være 'adskilt' fra flokken. Jeg tænker at det er små unger... sådan i 4-6 ugers alderen? For det giver så, i min verden, mindst 6-7 mdr før hunnen bør parres.
Næste problemstilling er så... at ultimativt kommer der mindst én han og én hun i kuldet, men den teori er dyrene ikke altid friske på... I kan få et kuld med kun hanner eller kun hunner, og så står I med lidt det samme problem. En anden ting man skal have med i regnestykket, det er at det heller ikke er risikofrit for hunnen at blive drægtig/føde. Jo, i langt de fleste tilfælde går det altså godt... men hvis det ikke gør, så er det virkeligt ikke særligt sjovt at stå med, og kan samtidigt også blive en dyr affære med et akut kejsersnit nede ved dyrlægen, med ingen garanti for overlevende.
Jeg skal gerne være den første til at indrømme at når man er vidne til en fødsel, så er det helt fantastisk, og det er råhyggeligt at have unger - men inden man går igang, så bør man lige overveje alle aspekterne, positive som negative, for det er altid bedre at stå med 'pyyyh alt gik godt' end 'øv, hvorfor var der ingen der fortalte at det her kunne ske'.
Personligt ville jeg nok kastrere, og så går der en måned til han må gå med hende og dyrke 'safe sex' - eller kigge på en ven til hver, mest baseret på tidsrammen
