Nyt selskab til gammel dreng

Her kan der snakkes om marsvinets adfærd, psyke og mentalitet.

Redaktør: Redaktører

Besvar
Treschow
Helt ny med mutterne
Helt ny med mutterne
Indlæg: 38
Tilmeldt: søn 6. okt 2013 12:48

Nyt selskab til gammel dreng

Indlæg af Treschow » lør 19. okt 2013 12:43

Hej. Jeg er helt ny herinde, men det virker som det rigtige sted at starte.

Sagen er den at jeg havde to skønne marsvinedrenge, men mistede den ene for nogle uger siden. Eftersom den afdøde kanøflede den tilbageværende en del, valgte jeg at se tiden an - måske ville han slappe mere af alene. Min kæreste er håbløst allergisk over for marsvin, så det var lidt et forfængeligt håb om ikke at behøve anskaffe flere allergibomber. Men ak, han går og kalder alt for ofte, og lyder virkelig som om han savner selskab. Heldigvis spiser og drikker han godt, og er meget kælen, så jeg tør godt lade ham gå alene indtil jeg finder det helt rigtige selskab.

Og nu til spørgsmålet - hvordan griber jeg det bedst an? Han er lige knap 4 år, så man kan håbe at der er mange gode år i ham endnu. Alligevel overvejer jeg at anskaffe to små nye, så de har hinanden når han engang går bort. Jeg hælder mest til to drenge, så jeg ikke behøver kastrere min gamle dreng. Jeg går ud fra at det vil være bedst at anskaffe to små samtidig? Og hvordan med sammensætning i bur? Han går pt. i standard tremmebur på 50x90, og jeg håber at kunne bygge noget større meget snart.


(hvis der skulle være nogle avlere fra Amager eller Storkøbenhavn, der har unger på vej, er jeg meget interesseret :wink: )

Brugeravatar
Mysteries
Videnspanel
Videnspanel
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Re: Nyt selskab til gammel dreng

Indlæg af Mysteries » lør 19. okt 2013 20:46

Jeg synes det lyder som en god idé med selskab til din dreng. Et par hanunger lyder som en god idé - forhåbentlig får han lov at bestemme, men du skal vide at risikoen er der for at de ikke kan enes når de bliver ældre. Der er mange eksempler på gode velfungerende hanpar (dog sjældnere mere end to hanner sammen, tror jeg), men det ses ind imellem at det ikke går, så det skal man være forberedt på. Alternativet er selvfølgelig at få ham kastreret, hvilket ikke er umuligt, men selvfølgelig lidt mere risikabelt når han er oppe i alderen. Jeg ville kun overveje kastration hvis han er sund og rask og i topform for en ældre han.
Der er udstilling på Frederiksberg næste weekend, så der er også mulighed for at se enkelte marsvin til salg der (der er 6 salgsbure med op til 3 i hver, hvilket ikke er særlig meget, men dog lidt). Det er på Falkonérgårdens Gymnasium - du kan se mere info på marsvineklub.dk. Der er gratis adgang :)
Christina

Treschow
Helt ny med mutterne
Helt ny med mutterne
Indlæg: 38
Tilmeldt: søn 6. okt 2013 12:48

Re: Nyt selskab til gammel dreng

Indlæg af Treschow » lør 19. okt 2013 21:26

Jeg har haft ham en tur til dyrlæge, ville ikke anskaffe nye dyr uden et forudgående sundhedstjek :) Han er i rigtig fin form, men jeg er ikke meget for at lade ham kastrere - han er trods alt min højtelskede hyggegris. Jeg må indrømme at jeg ikke havde tænkt over problemer ved at have tre hanner sammen ude i fremtiden.

Og tak for tippet, jeg kigger helt klart forbi udstillingen

Brugeravatar
Mysteries
Videnspanel
Videnspanel
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Re: Nyt selskab til gammel dreng

Indlæg af Mysteries » søn 20. okt 2013 21:38

Jeg glemte at skrive at sammensætning bør foregå på neutral grund, f.eks. gulvet, og at de nok får brug for et noget større bur hvis de skal være tre sammen :) Gnid dem evt. med lidt håndcreme så de dufter ens.
Christina

Treschow
Helt ny med mutterne
Helt ny med mutterne
Indlæg: 38
Tilmeldt: søn 6. okt 2013 12:48

Re: Nyt selskab til gammel dreng

Indlæg af Treschow » tors 7. nov 2013 17:20

Jeg må hellere lige komme med en opdatering. Jeg var jo noget i tvivl om hvilken kønssammensætning jeg skulle vælge, men endte med at gå på jagt efter en lille dreng og to små piger - drengen skal så kastreres når han er gammel nok, så han kan blive flyttet over til pigerne når min gamle dreng går bort. Det var sjovt nok også den løsning, der gav mig flest muligt små grislinger inden for dørene, hvilket min kæreste også har gennemskuet :oops:

Drengen og den ene pige er flyttet ind - nu venter jeg med længsel på at den sidste udvalgte bliver gammel nok til at flytte hjemmefra. I mellemtiden er de to drenge flyttet sammen, og det går ret godt. Ingen tvivl om hvem der bestemmer, men de deler både hus og mad, og kalder på hinanden når den ene bliver taget op. Pigen går alene i en midlertidig kasse, så hun først flytter ind i det nye bur når den anden pige er kommet til. Men hun er godt nok ikke tilfreds med at gå alene. De har "legetime" sammen under opsyn, så hun får noget selskab uden risiko for unger, og der bliver snakket og popcornet til den store guldmedalje. Og så bliver der ellers skrålet når jeg samler hende op igen - man skulle tro hun blev sat i skammekrogen :D

Besvar

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Google [Bot] og 1 gæst