Dominerende teddy hun

Her kan der snakkes om marsvinets adfærd, psyke og mentalitet.

Redaktør: Redaktører

Besvar
Zig&Zag
Helt ny med mutterne
Helt ny med mutterne
Indlæg: 7
Tilmeldt: lør 18. aug 2012 23:08

Dominerende teddy hun

Indlæg af Zig&Zag »

Hej allesammen,

Min teddy hun er meget dominerende, og kunne desværre ikke gå alene sammen med min hvirveltot. Det har anskaffelsen af en kastrat afhjulpet, men jeg synes dog stadig at hun måske lidt for tit flytter noget rundt på min hvirveltot. Jeg har nu observeret at hvis jeg har kastraten oppe og de 2 tøser er alene i buret eller på gulvet på et lidt mindre område end deres normale løbegård, så står de overfor hinanden og klaprer tænder og jeg bliver nødt til at fjerne den ene, da jeg er bange for at de ryger i totterne på hinanden.
Mit spørgsmål er så om det egentlig er ok at lade de 3 gå sammen, da de 2 hunner jo tydeligvis ikke har kemi, og jeg godt kunne være bange for at min hvirveltot måske ikke trives 100 % så; eller den ville jo måske trives bedre hvis ikke teddyen var der? Bryder mig ikke om at se at den tit bliver flyttet, men der er dog bestemt ikke uro hele tiden, så det kan god være at det bare er mig der er 'menneske sart'. Hvirveltotten virker umiddelbart glad og tilfreds, popcorner osv., men er noget sky i buret i forhold til de 2 andre og det ved jeg ikke om kan skyldes at den er mere på vagt end de andre 2 hele tiden.

Teddyen snakker højlydt (utilfredshed) når hun synes at de andre er for tæt på, og virker bare en smule asocial i det hele taget. Hun bider også når man har hende oppe hvis der er noget der ikke lige passer hende - det er blevet bedre end i starten, men det er ikke små nap men desværre rigtige bid (med av-av blod til følge et par gange nu hvis ikke man lige er hurtig nok til at flytte fingrene). Sjovt nok elsker hun at blive kælet for både i og udenfor buret. Hun er ca. 6 mdr - vil sådan en adfærd nogensinde blive bedre fx. når hun er blevet voksen? Nogen erfaringer fra jer? Det skal måske også næves at både teddyen og hvirveltotten er købt hos en dyrehandel i Slagelse hvilket jeg efterfølgende har læst var en stor fejl; altså at købe sine dyr i en dyrehandel. Så jeg ved jo ikke hvordan deres opvækst har været før jeg købte dem (i starten af april).

Mvh. Henriette

Brugeravatar
Mabitha
Godt igang med mutterne :-)
Godt igang med mutterne :-)
Indlæg: 309
Tilmeldt: tors 1. apr 2010 21:18
Geografisk sted: København NV

Re: Dominerende teddy hun

Indlæg af Mabitha »

Hmm.. Det er svært at svare på, synes jeg!
Så længe din hvirveltot virker glad, spiser osv., som hun bør, og der ikke kommer blod ud af dominanskampene, så er der jo mulighed for, at din aggressive hun bliver lidt mere rolig med alderen - energiniveauet falder i hvert fald ofte, når de bliver omkring et år til halvandet gamle. Du kan jo overveje om mere plads, flere huse og madskåle osv. kan afhjælpe problemet, men det lyder jo også til, at kastraten klarer jobbet udmærket, så problemet kun opstår, når hunnerne er alene - og så kan du jo forsøge at holde dem adskilt så længe eller lade dem blive sammen og se, om de ikke får løst problemet selv. Er det kommet til blod, når de har været oppe at toppes?

Da jeg sidst havde to hanner sammen brugte de også meget lang tid på at finde ud af, hvem der skulle bestemme mest og hvornår (og der var endda et års tid imellem dem aldersmæssigt), men det kom max til en lille tot afbidt hår, når det gik værst til, og de trivedes ellers godt begge to - de var simpelthen ikke super nære putte-sammen-venner, men enedes for det meste fint og savnede tydeligvis hinanden, hvis den ene fx var oppe lang tid.
Husk at tænderklapren, strithår, brummen osv. er ret normalt mellem to marsvin - for mig går grænsen for det acceptable ved blodige bid og/eller så meget stress hos den ene eller begge, at trivslen kommer til at halte.

Ang. at din hun bider, kan det ofte skyldes sygdom, kildenhed eller irritation. Er der skæl eller småsår i huden/hårløse pletter? Bider hun, når du kæler hende et bestemt sted eller på en bestemt måde? Bider hun først, når hun har været oppe et stykke tid, så hun måske ikke gider mere? Kan det være fordi, hun skal tisse? Er det fordi, hun ikke kan lide, at du klipper hendes negle eller lign.? Er hun utryg? (Dette kan du fx afprøve ved at lægge et håndklæde over hende, når du har hende oppe, da det ofte vil gøre hende mere tryg/rolig/legesyg alt efter sindstype) Har du på et tidspunkt givet hende mad, så hun forventer noget lækkert at spise, når hun er oppe hos dig? Eller vil hun 'klippe' dine negle? (Jeg har haft en han, der meget gerne ville 'klippe' mine fingernegle og derfor bed i dem)...

Håber, du kan bruge noget af det! :)
Mvh Maja, Arkimedes, Ella og Sorte :D

Zig&Zag
Helt ny med mutterne
Helt ny med mutterne
Indlæg: 7
Tilmeldt: lør 18. aug 2012 23:08

Re: Dominerende teddy hun

Indlæg af Zig&Zag »

Hej Maja,

Tak fordi du tog dig tid til at svare og komme med nogle erfaringer :) Havde ikke lige set at der var nogen der havde svaret på mit indlæg - har lige lavet et nyt indlæg da udfordringerne ikke er blevet mindre desværre. Men har ikke erfaringen med marsvin i flok, så det kan jo være at det jeg synes ser voldsomt ud, måske slet ikke er så galt endda. Men synes deres opførsel er lidt en prøvelse for ens nerver...

Teddyen er holdt op med at bide når man tager hende op/har hende oppe - er kommet frem til at det er når hun er meget utryg at hun gør det eller når der er noget der ikke lige passer hende. Hun bider i tæppet når hun gerne vil tilbage i buret, men det er jo helt normalt :wink:

Mvh. Henriette

Besvar