Jeg skal lige høre om dette er godt...

Her kan der snakkes om marsvinets adfærd, psyke og mentalitet.

Redaktør: Redaktører

Besvar
bettemus

Jeg skal lige høre om dette er godt...

Indlæg af bettemus »

For en uge siden hentede jeg en veninde til vores nybagte kastrat, Famke. Han tog imod hende med strittende pels, stive bagben, vuggende bagdel og "knurrende" lyde - altså "her er det altså MIG, der bestemmer" attituden. Fair nok. Hun lod ikke til at lade sig gå ret meget på af det; holdt lidt afstand og kom med en smule forsigtige lyde indimellem. Men nu er hun begyndt at knurre tilbage? Der har på intet tidspunkt været "kampe" (kæmper marsvin egentlig nogensinde?) eller bid, men han knurrer ret højt ad hende og spiller boss. Altså - det er jo ikke konstant, vel. De kan sagtens enes når der er grønt, og de skiftes pænt til at besøge madskålen og så'en. Dog ligger de aldrig og putter sig sammen, og der har såvidt jeg har set heller ikke været optræk til parring. Jeg tænkte at det sådan set gik meget fint, og at han gerne ville spille boss og også fik lov til det.
Men så er det jo som sagt, at hun nu er begyndt at knurre igen. Der er stadig ikke optræk til at det skal komme til håndgribeligheder, men nu er min erfaring med marsvin jo temmelig begrænset, og jeg kan ikke lade være med at bekymre mig en smule om hendes nyfundne selvsikkerhed - kommer de nu til at slås? Eller betyder det bare, at hun nu føler sig hjemme og bare lige skal sige "kom nu ikke for godt i gang, karl smart"?

Jeg ved ikke hvor gammel Famke er præcist, men det er nok i omegnen af et år, måske lidt mere. Musse (hunnen) er 9 mdr.

Nogen, der kan hjælpe mig lidt på vej her?

famlarsen
Helt ny med mutterne
Helt ny med mutterne
Indlæg: 41
Tilmeldt: man 20. dec 2010 23:34

Re: Jeg skal lige høre om dette er godt...

Indlæg af famlarsen »

hej bettemus

vi har bragt marsvin sammen 3 gange ( 2 x hun + 1 kastrat), og da vi fik vores kastrat i marts måned gik det fint, da vi introducerede dem for hinanden på køkkengulvet, hvor de normalt har løbegård på 2 spejdertæpper. vi havde på det tidspunkt 2 hunner på hhv 4 år og 1┬¢ år ca.

men da de skulle i buret............hold nu k... et gedemarked.........."den gamle krage" troede hun skulle vise manden hvor skabet skulle stå, med det resultat at arme og ben + savsmuld stod om ørerne på dem 2 gange i løbet af dagen, med hævet læbe og blodnæse som resultat på kragen,mens vores unge hun sad i et hjørne og hylede op. til natten delte vi buret op med damerne i den ene ende og manden i den anden.næste morgen fjernede vi opdelingen igen, og det gik nogetledes resten af dagen, men vi delte buret op igen næsten aften. siden er det gået fint og der har ingen burdeling været, men damerne kan altså også godt brumme af hannen her engang imellem, men det bliver aldrig til mere end det

vores han er altså heller ikke særlig parringslysten, men vores gamle krage gerne vil parre sig med den unge pige, og de ligger stort set heller ikke og putter sammen.

men her for nylig har vi fået vores 3. hun, en forsigtig lille teddy på ca 3 år,og hende er de andre helt vilde med at putte på skift med i et af deres huse

håber du kan bruge det til noget

bettemus

Re: Jeg skal lige høre om dette er godt...

Indlæg af bettemus »

Tusind tak, Larsen - jo, det kan jeg da i høj grad bruge til noget. Det beroliger mig da lidt at høre at andre også brummer ad hinanden, altså begge parter. Vores marsvin har som sagt slet ikke været ved at slås, så måske er det slet ikke så slemt med dem.

Brugeravatar
alatind
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 4748
Tilmeldt: man 2. apr 2007 22:11
Geografisk sted: Køge

Re: Jeg skal lige høre om dette er godt...

Indlæg af alatind »

Det lyder normalt nok at de opfører sig sådan. Men jo, marsvin kan GODT gå i kamp, og det kan være med store skader til følge. Så der er nogle ting man kan holde øje med i deres adfærd.

Den beskrivelse du giver af Famke som står og vugger mens han "knurrer" (man bruger mest ordet "brumme" i den forbindelse)... det er en dyb brummelyd, som kommer fra maven, som man kan se bevæger sig i takt med lyden. Denne adfærd kan man beskrive som hormonel. Hanner gør det til hunner, for at fortælle at hun er dejlig og dermed er det en god ting, men kan også være en dominant adfærd, på den gode måde. Hunner gør det også, hvis de f.eks. er i brunst.

Hvis der er optakt til slåskamp, så vil de oftest "klapre tænder", som er en lyd de laver med.. ja, tænderne... man kan tydeligt høre forskel på brummen og klapren, og når de klaprer tænder så bevæger de underkæben fra side til side for at fremkalde lyden. De stiller sig med hurtige bevægelser med siden til hinanden, og løfter hovedet som anslag til bid... klar til kamp. Og det fornemmer jeg slet ikke du oplever, så det er jo godt.

Når dine to svin enes fint og deles om maden osv. så lyder det som om de trives. De vil altid gå og brumme og vugge lidt, det er helt normalt. Og når hun er i brunst så vil han bejle lidt mere, og hun vil måske også bejle til ham i perioder af sin cyklus. En hun brunster ca. hver 16. dag.

Det er tænder klapren du skal være obs på, hyl og jagten rundt og den slags som vi ikke vil se i en flok, for det stresser dyrene og tyder på dårlig trivsel. Nogle dyr vil bare ikke enes, det kan skyldes flere ting, at de er kodet forkert rent socialt (f.eks. med dyr der altid har gået alene, ikke er blevet socialiseret fra unger osv i den dur) men kan også være at de bare ikke "passer sammen", jeg oplever meget at det er vigtigt at de kan lide hinanden, at der er god kemi, det betyder vist en del for marsvin.

Dette er skrevet lidt hurtigt, og er noget som jeg kan bruge meget tid på at bekrive, men har ikke lige tiden nu, så det er måske ikke fyldestgørende, men spørg endelig hvis det er noget vrøvl jeg har skrevet...hehe. Marsvineadfærd er utrolig spændende, de har så mange lyde, og vi kan forstå dem meget mere jo mere vi studerer dem :D
Hilsen Line Tind

bettemus

Re: Jeg skal lige høre om dette er godt...

Indlæg af bettemus »

Tusind tak, Line - det er bestemt ikke noget vrøvl. Det var meget brugbart. Nu ved jeg jo at jeg ikke behøver bekymre mig over den adfærd de viser nu, selvom den har ændret sig. Men det du beskriver med de hurtige bevægelser og klapren med tænder, det har det slet ikke været noget af. Pyha :mozilla_smile: Det håber jeg sandelig heller ikke der kommer!
Men kan det så være fordi hun er ved at være i brunst nu, at hun er begyndt at brumme tilbage? De skiftedes lidt til at løbe efter hinanden her i dag da jeg havde dem ude i gangen, det plejer altid kun at være Famke efter Musse - men nu kom hun også op på de stive bagben og løb lidt efter ham, det var meget sjovt at se.
Ja, de er nogle fascinerende små banditter. Jeg er så glad for at have fået marsvin :jubel

Rikke Breiner Kazoos
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 3780
Tilmeldt: søn 18. okt 2009 23:33

Re: Jeg skal lige høre om dette er godt...

Indlæg af Rikke Breiner Kazoos »

Det lyder ikke til, at der er nogen ko på isen :)
Er enig i det der er skrevet, men vil lige tilføje, at det langt fra er alle marsvin der gider at putte, så det er der heller ikke noget unormalt i :)
Billede

Brugeravatar
alatind
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 4748
Tilmeldt: man 2. apr 2007 22:11
Geografisk sted: Køge

Re: Jeg skal lige høre om dette er godt...

Indlæg af alatind »

Ja, det kan godt skyldes at hun er i brunst... så kan hun godt opføre sig som en han.
Jeg oplever også ofte at nogle af mine kastrater begynder at kurtisere, med brummen og dans, overfor en hun 1-2 dage før hendes brunst bryder ud. I den tid er hun irriteret over ham og fortæller højlydt at han skal lade hende være og hun løber væk fra ham igen og igen. Men når så der er gået en dags tid så indtræffer hendes brunst, og så er man ikke i tvivl om at hun er i brunst, for så bliver tonen en anden og han må gerne parre hende... hehe...
Hilsen Line Tind

Besvar