Bedste kombination af hanner

Her kan der snakkes om marsvinets adfærd, psyke og mentalitet.

Redaktør: Redaktører

Besvar
Brugeravatar
Mysteries
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Bedste kombination af hanner

Indlæg af Mysteries »

Man hører tit om at et hanpar på et eller andet tidspunkt går i opløsning, og de to hanner ikke kan enes.

Hvad er jeres efaring med sammensætning af hanner: hvilke af følgende kombinationer fungerer bedst på sigt?

To han unger
En voksen han og en han unge
To voksne hanner (regner ikke med positivt svar her, men synes lige den skulle med :) )


Har I en id├® om hvorfor det går galt? Jeg tænker at det muligvis skyldes at den ene eller begge bliver kønsmodne, eller bare større, hvilket måske kræver en ændring af hierarkiet.
Christina

Brugeravatar
Mysteries
Har styr på mutterne :-)
Har styr på mutterne :-)
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Re: Bedste kombination af hanner

Indlæg af Mysteries »

Mit indlæg er ment som research inden jeg skal ud og fortælle om flokkombinationer, så alle der har erfaringer med emnet er velkomne til at skrive.

Det eneste jeg selv personligt har oplevet er voksen + unge, hvor det endte med de ikke kunne enes da ungen blev voksen.
Christina

Brugeravatar
Marsvin
Administrator
Administrator
Indlæg: 4891
Tilmeldt: man 19. jan 2004 12:58
Geografisk sted: Albertslund
Kontakt:

Re: Bedste kombination af hanner

Indlæg af Marsvin »

"Vi" har prøvet det hele.

Både voksne hanner der kunne sættes sammen, men de har så ikke været i avl.
Unger der har gået sammen fra små af.

Ellers er vores bedste erfaringer at sætte en unge sammen med en voksen "onkel". Det kan så blive lidt ballade når ungen når "lømmelalderen/teenager" men det plejer hurtigt at gå over når den anden er mere voksen og moden og derfor er den naturligt dominerende.

Vi har endda haft 3 voksne hanner gående i samme bur, i samme rum som der gik hunner lige ved siden af i naboburet.
Venlig hilsen

Johnny Ramm - Tidligere @marsvin.dk opdræt af Abyssinier
Over-Gnaverhjernen ;-)
OverAdmin & Ejer af Forum.

http://mutterne.dk
admin@mutterne.dk

Alle mine Abyssinere er efter rene Sydamerikanske linier. Alle der er født her, er danske mutter ;-)
Billede

Brugeravatar
alatind
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 4748
Tilmeldt: man 2. apr 2007 22:11
Geografisk sted: Køge

Re: Bedste kombination af hanner

Indlæg af alatind »

Min erfaring er at hanner som bor sammen i rum med hunner/bliver udsat for duft af hunner har den største risiko for at blive uvenner. Det kan også have betydning at man skiller dem ad f.eks. hvis de skal udstilles. Når de så sættes sammen igen kan uvenskabet opstå. Min teori er også her at de udsættes for hun-duft på en udstilling (både tilstedeværelsen af hunner, men også transportkasser, udstillingsbrædt, udstyr osv), og derved bliver deres rival/han-instinkt tændt.

Jeg har ikke selv haft held med at have hanner gående sammen herhjemme.
Jeg har så dog heller ikke prøvet det så mange gange, men de gange jeg har så har det været en voksen han som har fået en unge som selskab, og efter nogle måneder når ungen er blevet større så har uvenskabet startet, eller også er det gået galt efter adskillelse pga en udstilling. Og jeg vil ikke acceptere nogen form for jagten rundt eller anden form for ubalance i mine bure, så de er blevet skilt ad ret hurtigt.

Derimod har jeg solgt mange hanunger i par, og de har været venner uden problemer, for jeg har fået en del henvendelser fra købere, som fortæller at det går godt. For et par dage siden afleverede jeg en hanunge hos en familie med en 1årig han, og de to blev straks venner... jeg håber det fortsætter.
Jeg har også passet to brødre fra mit opdræt en sommer, og sørgede for at de stod på 1. sal hvor jeg passede meget på at de ikke fik færten af mine andre marsvin. Jeg ville aldrig tilgive mig selv hvis det ville betyde at de blev uvenner... heldigvis gik det godt og de er stadig venner.

Jeg tror at to hanunger som vokser op uden den mindste kontakt til hunner er den måde som giver allermindst risiko for uvenskab.

Men dette er bare mine erfaringer, for jeg ved at der er mange som har hanner gående sammen, også avlshanner og "hyggeonkler" der er eminente til at gå med hanunger, selvom de skifter burvenner ofte. De er jo så forskellige i personlighed, så det spiller ganske sikkert også en stor rolle hvordan den enkelte han er rent mentalt.
Hilsen Line Tind

Dueholms

Re: Bedste kombination af hanner

Indlæg af Dueholms »

Jeg er bare meget heldig på det her område.
Det er kun en af mine hanner der ikke kan med andre hanner. Ellers kan de sagtens gå med andre hanner og der har ikke været problemer selvom de har været i avl eller på udstilling.
Men jeg er så heller ikke pyldret på nogen måde. De får en chance for at finde deres hiraki og det kan se voldsomt ud. Selvfølgelig skal de ikke ikke bide hinanden til blods eller sådna noget men de får lov til at finde ud af hvem der er stærkest.
Jeg synes så også ofte det kun er en gang de lige skal have det slået fast så er der ro.
Jeg flytter tit rundt på hvilke dyr der går sammen så mine de er van til at forholde sig til forskellige marsvin og temperamenter så det er meget sjældent de slås.

tjikson

Re: Bedste kombination af hanner

Indlæg af tjikson »

Jeg har bedst erfaring med tremands grupper :D

Det har så både været voksne grupper af "underdanige" hanner, altså sat sammen efter evt. avl.... Også en voksen der går med to yngre hanner :)

Rikke Breiner Kazoos
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 3780
Tilmeldt: søn 18. okt 2009 23:33

Re: Bedste kombination af hanner

Indlæg af Rikke Breiner Kazoos »

Jeg har lidt de samme erfaringer som Line. De hanpar jeg har solgt, eller som jeg har kendskab til bor som eneste to marsvin i et hjem, bliver ved med at være ┬┤venner. Selv har jeg ikke haft den store succes med hanner sammen i længden. Voksen han + hanunge ender ofte når den yngste bliver omkring ef halvt år, og udfordrer den anden. Jeg har også haft et par hanner, der allerede meget tidligt blev ondsulede på hanunger. De er endt som kastrater. Det samme med to unger. Når de er omkring et halvt år, begynder de at blive uvenner.
Kun et enkelt par er det gået rigtig godt med. Min han Patchwork var syv måneder, da han blev sat sammen med Albus, der dengang var tre måneder. Patchwork er en meget lidt dominerende han, som lader Albus bestemme. De råhygger, men står også som eneste grise på Carolines værelse. Desværre skal de snart skilles ad, da jeg har hunner til dem, som ikke kan vente længere med at komme i avl. Jeg kunne godt finde på, at sætte dem sammen igen bagefter. Det ville jeg ikke turde med andre af mine voksne hanner.
Billede

Besvar