Hanner hader pludselig hinanden

Her kan der snakkes om marsvinets adfærd, psyke og mentalitet.

Redaktør: Redaktører

Besvar
Tuntenut

Hanner hader pludselig hinanden

Indlæg af Tuntenut »

Der er sket det kedelige at mine to hanmarsvin er begyndt at hade hinanden på fuld drøn. Den ene er godt 2 år, den anden knap halvandet, og de har boet sammen siden den yngste var helt bette. Det var kærlighed ved første blik og de har indtil for ganske nyligt været næsten uadskillelige. Man kunne ikke have den ene oppe i mere end 5 minutter før den anden begyndte at kalde på den. Der har selvfølgelig været end smule fnidder hist og her, men aldrig noget alvorligt.

Men omtrent en uge før jul begyndte de at brumme, skære tænder og jage hinanden rundt. Det kulminerede for en uge siden da jeg blev vækket midt om natten af hyl og skrig. De var ved at slå hinanden ihjel! Der var pelstotter udover hele buret, og hvis de ikke var texelgrise havde det været blod... Så jeg fik hurtigt skilt dem ad og den ene kom i reservebur. Jeg har prøvet at få dem til at snakke pænt sammen over en h alv agurk og en masse nus, men de farer i totterne på hinanden så snart de er inden for rækkevidde. Nu er den ene flyttet hjem til mine forældre og jeg er begyndt at se mig om efter et skabsbur.

Kan I komme med en forklaring på at de skulle begynde på det slåseri nu? Jeg synes de burde være for gamle til teenagekævleri, og deres opførsel virker også betydeligt mere voldsom end almindelig dominans. Det er de eneste grise har, så det er ikke fordi der er brunstige hunner i nærheden.

Så er der problemet med at have dem til at går hver for sig. Marsvin vil som bekendt ikke være alene, men er det nok at de går på hver sin etage og kan høre hinanden pusle rundt? Jeg vil meget gerne give dem nye burkammerater, men jeg kan ikke bære tanken om at bringe to nye små hanner ind og så stå i samme situation om et år.

Hvad med kastration? Har det overhovedet effekt på deres humør og opførsel, og er det i så tilfælde nok til at det er risikoen værd?

von sortfod

Re: Hanner hader pludselig hinanden

Indlæg af von sortfod »

Ved hanner kan man desværre aldrig være sikker selvom de har gået sammen siden de var små.

Dine hanner er 2 år og 1┬¢ år så vidt jeg har læst. Det kan være fordi de ligger så relativt tæt på hinanden aldersmæssigt at problemerne opstår. Ofte er det en god ide og have en han på 1 år og så en unge på f.eks 4 uger, så giver lidt mere i aldersforskel.

Det hjælper ikke at kasterer dem, de ændre på ingen måde adfær eller bliver mindre dominate af den grund.

Og jeg forstår godt du ikke vil bringe 2 nye han unger ind og risikerer det her igen. Mit råd til dig er at kasterer de 2 hanner, og give dem 1 dame hver. Det er lykken for hanner at blive snippet og få en dame eller flere.

Pengene for kasterationerne og risikoen ved det er bestemt det værd, dine hanner vil elske dig for det.

Brugeravatar
alatind
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 4748
Tilmeldt: man 2. apr 2007 22:11
Geografisk sted: Køge

Re: Hanner hader pludselig hinanden

Indlæg af alatind »

Det er desværre det som man kan opleve, og jeg tror ikke du kan få de to til at blive venner igen.
Det vil ingen effekt have at kastrere dem og så lade dem gå sammen igen. Marsvinehanner skifter ikke som sådan temperament ved kastration, og vil stadig opføre sig som hanner.

Mit råd vil være at få dem begge kastreret, og så give dem en eller nogle hunner hver og rigelig plads..
Så vil du få ro i burene og et par dejlige grupper med trivelige marsvin :D
Hilsen Line Tind

Vudde&Escape

Re: Hanner hader pludselig hinanden

Indlæg af Vudde&Escape »

Jeg havde samme problem med mine to hanner selvom der er ca 1 år imellem dem. Jeg valgte at sætte et skillerum ned i buret så de stadigvæk kan se hinanden og have kropslig kontakt hvis de begge ønsker det. Der er kommet meget mere ro i deres bur og nu kan jeg have dem begge oppe samtidig eller på græs uden at de slås.

Tuntenut

Re: Hanner hader pludselig hinanden

Indlæg af Tuntenut »

Så i stedet for to mugne mutter kan jeg få 4-6 glade grislinger? Hihi, den løsning kan jeg godt lide. Og der er jo ikke fordi jeg kunne tænke mig flere marsvin, det er jo udelukkende for dyrenes skyld. :D

Mange tak for jeres svar. Jeg har været så ked af at de ikke kan sammen mere, så det er da rart at vide at det ikke er helt unormalt. Deres nuværende bur egner sig desværre ikke til at blive opdelt, så de kommer nok til at gå i hver deres til skabsburet bliver bygget.

Så er der bare et par andre spørgsmål: Hvis de så bliver snippet og skal have et par veninder, hvordan skal det så foregå? Er det bedst med helt unge hunner eller må de have lidt år på bagen? Skal de være jævnaldrene eller ej? Introducere man dem til hannen en af gangen eller sammen? Og hvor lang tid er det der skal gå fra en han bliver steriliseret til den må gå sammen med hunner?

Ja, jeg ved det er mange spørgsmål oven i hinanden, men jeg VIL bare have det her til at lykkes. Og igen mange tak for hjælpen. :)

Brugeravatar
Lina
Mutteforumjunkie :-)
Mutteforumjunkie :-)
Indlæg: 36225
Tilmeldt: søn 16. maj 2004 18:21
Geografisk sted: 3rd rock from the sun
Kontakt:

Re: Hanner hader pludselig hinanden

Indlæg af Lina »

Efter snipningen skal der lige gå noget tid inden alle de små 'svømmere' er døde. Her kan det være en god ide at gå med livrem og seler, for nogen dyrlæger har en lige lille nok deadline for det, og der er nogen der så oplever ups-kuld.
Personligt går mine minimum 3 uger og nok mest tættest på 4 uger før de får dame på.

Mht. damerne - der er totalt frit slaw der. Du kan ganske enkelt vælge hvad du har lyst til. Ungt som gammelt. Og jeg ville så bare dumpe ind til kastraten og så lade dem klare ærterne selv.

Der VIL komme noget tid hvor hannerne farer rundt som brovtende havnearbejdere på druk, hvor der skal gramses og opføres sig vulgært og proletar-agtigt, og hvor hunnerne gerne hyler og skriger og protesterer. Derfor laver jeg selv helst de her sammensætninger om formiddagen - for jeg gider ik høre på alt det kissejav når jeg skal sove.
Der findes kun 10 slags mennesker:
Dem, der forstår det binære talsystem. Og dem, der ikke forstår det.


I refuse to have a battle of wits with an unarmed person
Billede Billede Billede
Billede Billede Billede
Billede Billede Billede
Sweet Leaf - Kugge.dk - Fotoguide For Dummies - Pixel's Side

von sortfod

Re: Hanner hader pludselig hinanden

Indlæg af von sortfod »

Enig med Lina

Bente

Re: Hanner hader pludselig hinanden

Indlæg af Bente »

Jeg har været igennem noget lignende det, du beskriver og valgte, at få hannerne kastreret, begge to samtidig. Jeg købte så et par smukke hunner til dem, og nu er der fred og idyl i burene. Så kastration og en hun eller to til hver, er bestemt en rigtig god ting. :D :D

Rikke Breiner Kazoos
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 3780
Tilmeldt: søn 18. okt 2009 23:33

Re: Hanner hader pludselig hinanden

Indlæg af Rikke Breiner Kazoos »

Enig med de andre. Kastrerede hanner, med en eller flere hunner, er lykkelige hanner :)
Billede

Askholm

Re: Hanner hader pludselig hinanden

Indlæg af Askholm »

Jeg har 2 hanner jeg har fået kastreret fordi de kom op og slås. Pt går den unge alene, fordi han kom op og slås med en af mine hunner, som blev træt af at han ikke forstod et nej, men jeg ved ikke om jeg er den eneste der har oplevet det?

Besvar