Teste om han er blind, hvordan?

Spørgsmål og svar om sygdomme hos marsvin.

Redaktør: Redaktører

Besvar
Mini

Teste om han er blind, hvordan?

Indlæg af Mini »

Hej Alle..

Jeg har en lille mistanke om at min ene han, muligvis er blind eller har nedsat syn i hvert fald..
Han "leder" nærmest efter den sidste del af tutten på vandflasken - super svært at forklare.
Men det rør der sidder (som de drikker af), han prøver at nappe forsigtigt og dudde med snuden derpå, dette gør han helt oppe ved kanten til flasken først og så går han langsomt nedaf mod enden hvor vandet er - han dudder med snuden hele vejen ned, som om han søger efter hullet.

Jeg har set ham søge efter madskålen - det så sådan ud i hvertfald, og han bliver meget forvirret hvis jeg fjerner et hus eller lign. i buret ..

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvilke tests jeg selv kan udføre, inden jeg kontakter dyrlægen for et rigtigt tjek.. For jeg er virkelig i tvivl da jeg ikke synes han ser grå/hvid ud i øjet - men da jeg er farveblind og har svært ved at skælne nogle farver, - KAN det altså være at jeg bare overser det hvis der er en lille bitte smule tegn på det.

Kan jeg gøre nogle ting med hænderne, godbidder eller lign. som kan vise mig om han er helt blind eller delvist blind?

På forhånd tak :)

Mvh Mini.

Maria Voigt
Godt igang med mutterne :-)
Godt igang med mutterne :-)
Indlæg: 206
Tilmeldt: tors 7. apr 2011 22:10
Geografisk sted: København N

Re: Teste om han er blind, hvordan?

Indlæg af Maria Voigt »

Der findes forskellige former for tests, som kan hjælpe til at forstå, hvor meget dyret ser.

Den første er "Menace Response", hvor man tester for om dyret reagerer på ens håndbevægelse. (Helt unge dyr har ikke denne respons, da den er tillært).
1. Sørg for normal belysning i rummet.
2. Hold en hånd over det ene øje (så det øje du tester ikke er dækket og har frit udsyn - det kan være en god id├® med en hjælper her).
3. Bevæg den anden hånd mod det frie øje uden at lave luftstrømninger, og læg mærke til respons (alt fra et blink til flugtforsøg).
4. Gentag med modsatte øje.

Den anden er "Cotton Ball" (Tracking response), hvor man tester om de afferente nervebaner (fra øjet til synscenter i hjernen) er intakte.
Jeg har testet det på et enkelt marsvin, men vil mene, at det er svært at drage konklusioner ud fra denne test, da det afhænger af marsvinets personlighed og sindstilstand. (Min egen Albert er meget nysgerrig af natur og en selvsikker herre, så han følger ivrigt med når vatkugler og små papirsflyvere daler ned for hans fødder :wink: )
1. Sørg for normal belysning i rummet.
2. Vatkugler kastes op i luften efter dyrets interesse er opnået.
3. Hvis dyret følger vattet, er nervebaner funktionelle.

Den tredje er "Dazzle Response" (blink respons - lysfølsomhed).
Her skal du kunne dæmpe belysningen i rummet, samt være i besiddelse af en lommelygte med rimeligt kraftigt lys (Maglite er fine til formålet).
1. Dæmp belysningen.
2. Hold en hånd over det ene øje (så det øje du tester ikke er dækket og har frit udsyn - det kan være en god id├® med en hjælper her).
3. Lys kortvarigt ind på øjet, og se efter reaktion (blink).

Den fjerde er "Maze Testing" - endnu en test som kan være svær at udføre på marsvin, men som godt kan lykkes. (Det skal siges, at jeg endnu ikke har testet den på marsvin, og min id├® til test af disse udelukkende er teori).
"Maze Testing" går ud på at sætte en række forhindringer (fx 1,5 liters flasker) op i et rum, placere dyret i den ene ende, og lade ejeren kalde på dyret fra den anden.
Testen udføres både i normal belysning og i mørke. Hvis marsvinet kommer når man kalder, burde dette scenarie kunne bruges. Ellers ville jeg forsøge mig med at omdanne buret til forhindringsbane med madskålen/fodringsstedet som mål. Da det er sandsynligt at dyret kender vejen til skålen ved fodringstid, kan det hurtigt observeres om få forhindringer på denne vej skaber problemer for dyret. Husk at teste i både normal belysning og mørke.

Den femte test er "Vision Cliff". Her testes dyrets dybdeperception.
Dyret placeres på en kasse (katte normalvis på deres transportkasse), og dyrets adfærd iagttages. Er dyret meget forsigtig og prøvende (på trods af en kort afstand til gulvet), er der højst sandsynligt et problem med synet. En rask kat bedømmer afstanden og hopper hurtigt ned fra kassen. Igen har jeg ikke testet dette på marsvin, men jeg vil mene, at en god stabil og lav kasse vil kunne gøre det - måske en mursten?

Jeg vil til sidst minde om, at det er mine egne fortolkninger af tests, som jeg har set udført og fået forklaret. Dyrene der blev testet, har alle været enten kaniner, katte eller hunde. Mine egne erfaringer med marsvin er ikke videnskabelige men blot iagttagelser.

Jeg håber en dag, at få lavet nogle små videoklip af disse undersøgelser udført på marsvin, så I alle kan få glæde af dem.
Mange hilsener,
Maria Voigt

Mini

Re: Teste om han er blind, hvordan?

Indlæg af Mini »

Tusind tak for dit meget brugbare svar :)
Jeg vil i morgen se om jeg kan prøve nogle af disse metoder .. Håber ikke han er blind eller har nedsat syn, men hvis han har, vil jeg vide det så jeg kan tage hensyn til det :)
- f.eks. elsker min ene han når jeg laver om i buret, nye ting og anderledes opsætning (det er jo såååå spændende), men hvis den anden er blind, nytter det jo ikke noget at jeg laver det om .. :/

Håber på det bedste..

Endnu engang tak, havde ikke forventet en SÅ detaljeret beskrivelse, men det er skønt at kunne få det :)

Brugeravatar
Kjelin
Mutteforumjunkie :-)
Mutteforumjunkie :-)
Indlæg: 6946
Tilmeldt: lør 9. jun 2007 21:43
Geografisk sted: Roskilde, Sjælland
Kontakt:

Re: Teste om han er blind, hvordan?

Indlæg af Kjelin »

Maria Voigt skrev:Jeg håber en dag, at få lavet nogle små videoklip af disse undersøgelser udført på marsvin, så I alle kan få glæde af dem.
Det kunne være rigtig spændende. Jeg har selv af erfaring oplevet at det er vanskeligt at teste syn på marsvin, endnu mere hvis dyret ikke er helt tryg ved situationen. Og så reagerer de ikke så tydeligt som de fleste hunde gør.
/Malene Kjelin Morsing
Kjelins Opdræt af Sheltier
Billede

Anni
Vild med mutterne :-)
Vild med mutterne :-)
Indlæg: 1379
Tilmeldt: ons 12. okt 2005 02:28
Geografisk sted: Esbjerg
Kontakt:

Re: Teste om han er blind, hvordan?

Indlæg af Anni »

Kjelin skrev:
Maria Voigt skrev:Jeg håber en dag, at få lavet nogle små videoklip af disse undersøgelser udført på marsvin, så I alle kan få glæde af dem.
Det kunne være rigtig spændende. Jeg har selv af erfaring oplevet at det er vanskeligt at teste syn på marsvin, endnu mere hvis dyret ikke er helt tryg ved situationen. Og så reagerer de ikke så tydeligt som de fleste hunde gør.
Helt enig, det ville være en super god ting at have, så bare klø på Maria :)
Agerskovs opdræt

Mini

Re: Teste om han er blind, hvordan?

Indlæg af Mini »

Altså, du er velkommen til at bruge min han som prøvemut til det :-D

Besvar