Imaverol og recept

Spørgsmål og svar om sygdomme hos marsvin.

Redaktør: Redaktører

Besvar
Brugeravatar
Lina
Mutteforumjunkie :-)
Mutteforumjunkie :-)
Indlæg: 36225
Tilmeldt: søn 16. maj 2004 18:21
Geografisk sted: 3rd rock from the sun
Kontakt:

Imaverol og recept

Indlæg af Lina » man 3. jan 2011 15:13

Da vi jo gentagne gange har oplevet at der har stået marsvinefolk på apoteket, som ikke har kunne få Imaverol udleveret uden recept - selvom det ikke er et middel der kræver recept - så skrev jeg til apotekerforeningen.

I skal være velkomne til at lave et print og medbringe på apoteket :-)

Min mail:
Emne: Imaverol
Meddelelse: Hejsa

Jeg håber at få svar på dette spørgsmål, der drejer sig om køb af Imaverol Vet.

Alle steder jeg kan finde frem til på nettet, der står at midlet ikke er på recept - og jeg har sandt at sige heller aldrig oplevet problemer når jeg har skulle købe det selv.

Alligevel hører jeg ofte folk fortælle at apoteket IKKE har ville sælge det uden en recept.

Hvordan kan det lige lade sig gøre? For efter min mening må de pågældende apoteker være galt afmarcheret.

Igen idag er en pige i Roskilde blevet afvist uden en recept.
Det er meget utilfredsstillende at nogen apoteker dermed tvinger folk til at betale dyrlægekonsultation for en recept på et middel som IKKE kræver det.

I disse tilfælde - hvad kan køber henvise til, for at bevise at midlet ikke kræver en recept?
Umiddelbart kan jeg ikke finde noget her på siden, hvor den slags fremgår.

Mvh.
Lina Kugge
Svaret:
Kære Lina Kugge,

Tak for din henvendelse.

Jeg har nu undersøgt det nærmere og der er muligvis tale om en systemmæssig fejl i forhold til udleveringsgruppen HPK som produktet Imaverol har, i én af apotekernes systemer, hvilket resulterer i at apotekerne får oplyst at der er tale om et receptpligtigt lægemiddel.

Der bliver arbejdet på en løsning af dette.


Med venlig hilsen

Nora Annad
Tilskudskonsulent

Danmarks Apotekerforening
Lægemidler og sektorpolitik ∙ Juridiske Rammevilkår
Kanonbådsvej 10 ∙ 1437 København K
Tlf. 3376 7600 ∙ Mob. **** ****
***@apotekerforeningen.dk ∙ http://www.apotekerforeningen.dk
Jeg har diskret fjernet mobilnummer og email, men det kan udleveres over pb.
Anyways, her er ihvertfald en person som apotekerne kan henvende sig til, såfremt de insisterer på at ville se en recept på Imaverol.
Der findes kun 10 slags mennesker:
Dem, der forstår det binære talsystem. Og dem, der ikke forstår det.


I refuse to have a battle of wits with an unarmed person
Billede Billede Billede
Billede Billede Billede
Billede Billede Billede
Sweet Leaf - Kugge.dk - Fotoguide For Dummies - Pixel's Side

von sortfod

Re: Imaverol og recept

Indlæg af von sortfod » man 3. jan 2011 15:23

rigtig godt

Nikoline

Re: Imaverol og recept

Indlæg af Nikoline » man 3. jan 2011 16:53

=D>

Brugeravatar
alatind
Afhængig af mutterne :-)
Afhængig af mutterne :-)
Indlæg: 4748
Tilmeldt: man 2. apr 2007 22:11
Geografisk sted: Køge

Re: Imaverol og recept

Indlæg af alatind » man 3. jan 2011 20:00

super
Hilsen Line Tind

Brugeravatar
Mysteries
Videnspanel
Videnspanel
Indlæg: 677
Tilmeldt: man 18. jul 2011 21:53
Geografisk sted: Glostrup
Kontakt:

Re: Imaverol og recept

Indlæg af Mysteries » ons 6. mar 2013 21:43

Tænkte at man lige så godt kunne lægge selve behandlings-opskriften ind også :)

Ved ringorm:
Symptomer: pletter med hvide/gullige fedtede skæl, evt. med rød hud og småsår, særligt i hovedregionen, på skuldre, nakke og fødder, men kan i princippet være overalt. Særligt genkendelige er den halvmåneformede plet under et øje eller en skællet, hårløs "fuglefodslignende" fod. Dyrlægen kan dyrke svampen, men et negativt resultat betyder ikke nødvendigvis at det ikke er ringorm (og et positivt svar senere end 12 dage kan være falsk positiv).

Behandling: alle dyr (tænk også på hund, kat, kanin osv.) dyppebades i Imaverol i en opløsning der hedder 1 liter vand og 20 ml Imaverol (jeg plejer at bruge ½ liter varmt vand og 10 ml i en lille balje/skål/spand, og så en svamp til at bruse midlet udover dyrene - ja også i hovedet! Det er nødvendigt og de skal nok lukke øjnene. Ved at bruge en mindre mængde opløsning kan vandet skiftes oftere, da det hurtigt bliver koldt og man sparer lidt på produktet). Under dyppebadet kan man evt. bruge svampen til forsigtigt at massere midlet ind i huden hvis der er områder der er særligt angrebne. Husk at bruge handsker.

Midlet må ikke skylles ud, men skal sidde i pelsen, som froteres let og derefter føntørres.

Behandlingen gentages 4-5 gange med 3-4 dages mellemrum. Jeg selv foretrækker 5 gange, for at være sikker.

Efter endt behandling holdes yderligere 14 dages karantæne, for at sikre at bestanden er rask (der kan ske tilbagefald/gensmitte selvom man har fuldført en behandling).

Bur, huse og tilbehør desinficeres: alt der kan koges/skoldes gøres det. Resten vaskes i Virkon S, Trigene, Anigene eller lign. midler der dræber svampe og svampesporer.

Se også produktkataloget: http://vepps.dk/Soeg/VisProduktinformat ... duktID=143
Christina

Besvar

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 7 gæster